Galleri

Løvenskiold

Aner

Nyt

Historisk

Fotos fra Niels Rolsteds bosteder.

Løvenborg Godsarkiv

Jacob Borthig
En købmand kommer til Køge

 September Nyt
Oktobrt Nyt

En bondegårds endeligt

Fra Stavnsbånd til Grundlov

Fotos af Slægtsgården 2005

Løvenskiold og Rolsted Slægterne



I Niels Rolsteds fodspor


Dagligliv omkring Baroniet Løvenborg









Slægten Rolsted fra 1760

Constance Laurine
Bomhoff 1803-1861

Carl Frederik
Hermann 1791-1874

Amborg Sofie

Bertha Nicoline

Eilert Smith

1825-1880

Egerthe Frederikke

Niels Ambrosius

Niels Berthold

Laura Constance
Frederikke

Amborg Sofie Marie

Amborg Sofie Marie (1823-1832)

Niels Berthold (1824-1825)

Bertha Nicoline (1836-1875)

Laura Constance Frederikke (1828-1867)

Egerthe Frederikke (1830-1849)

Niels Ambrosius Marius (1832-1908) ==>

Amborg Sofie Marie (1835-1908)

Lauritz Nikolai (1838-1849)

Link til Historier/Fotos


Lauritz Nicolai

Carl Frederik Rolsted kom til Holden (Holla) Jernværk i Telemarken i Norge i 1811 og var forvalter på Jernvæket 1815-1847.
Omtales  flere gange
rosende i breve fra ejeren af Jernværket, Baron Eggert Løvenskjold, kaldet Agga, bror til Baron Hermann Løvenskjold på Løvenborg i Danmark, hvor Carls' far Niels var skovfoged, senere Skovrider.
Den 18 nov.1817 skriver Agga til sin bror "Du undre dig måske over at jeg tør være fra min ejendom i 8 af 9 måneder. Jo nu kan jeg, da jeg i den unge Rolsted har et dueligt, nidkært menneske, på hvem jeg med tryghed kan stole".
Da han kommer hjem igen skiver han den 15 maj 1819 til sin bror i Danmark, "Jeg er vel fornøjet med Rolsteds Administration".


Man kan ikke sige at Carl Frederik var født med en sølvske i munden, nærmere at han fik den stukket i hånden, bl.a. fordi Baron Løvenskjold sørgede for, at alle hans ansattes børn kom i skole og fik undervisning, og da Baronesse Frederikke var Carls gudmoder, har hun givet gjort sit til, at Carl fik de kunskaber der skulle til for at han kunne klare sig i livet.


Carl Frederik Hermann´s liv og virke


Frederik’s far, Niels beretter i sit ”Levnedsløb,” fra 1841, at Carl Frederik kom til Norge i sit 20de år, det skulle så i givet fald være sket i 1811, samtidig skriver han, at han har været der i 26 år, hvilket vil sige fra 1815, det år han blev forvalter ved Holden Jernværk i Holla, Telemarken i Norge. Supplerer man denne vidden med oplysninger i de breve som værkets ejer, Eggert (Agga) Christopher Løvenskiold, sender til sin på bror Carl på Løvenborg, så stemmer det med, at han blev forvalter på værket i 1815, året hvor den tidligere forvalter rejste.

Men hvad har gjort en ung mand fra landet egnet til, at overtage en forvalterstilling i en alder af 24 år, endda fra en mand som Poppe der kom ud af en minedrift familie, og som oven i købet var uddannet sagfører.

Oplysninger hentet fra Holla´s Histo-rielag, stiftet 1978, fortæller lidt om Carl’s ophold i det Norske, her fortælles det at Frederik kom til Norge som femten åring, (1806) til orlogsværftet Frederiksvern Verft, det nuværende Stavern, og senere kom han til Holden Jernværk det nuværende Ulefoss.

Frederik 5. konge af Danmark/Norge, besluttede i 1750 at bygge et værft og flådestation i Frederksvern. Forsvaret af Norge hvilede i høj grad på kongerigets fælles flåde, og her var Frederiksvern strategisk godt beliggende i forhold til Sverige og Danmark.
Fra 1940-45 kom Frederiksvern under Tysk kommando og blev bl.a. brugt til depot og fangelejer til russiske fanger, men også internerede norske studenter og lærere sad der i 1942-43. Hvad Carl Frederik har lavet på Frederiksvern og Ulefoss fra - 1806 eller 1811 - til 1815, vides ikke, men det må øjensynligt have kvalificeret ham til stillingen som forvalter på Holden Jernværk, hvor han, iflg. pålidelige oplysningerne var forvalter fra 1815-1843.


Som omtalt var Aggas mor, Baronesse Frederikke Juliane, Carl Frederiks gudmoder, og Baron Michael Herman havde sørget for sine ansattes børns skolegang, så Carl Frederik har fået en god uddannelse i skolen. Lægger man så dertil Baronessens position kan det have betydet, at hun har haft en finger med i spillet, så Carl Frederik fik en god uddannelse på orlogsværftet, og det er så den der har gjort ham kvalificeret til jobbet som forvalter.


Når man tænker på at der på den tid arbejdede over hundrede personer på jernværket og, at det var svære tider lige efter krigen 1807-14, hvor det endte med at Danmark måtte afstå Norge til Sverige, så var det noget af en bedrift at overtage jobbet som forvalter.

Titlen som forvalter er vel i dag, nærmest at sammenligne med Administrerende Direktør.


Senere da Agga i 1828 er rejst fra Jernværket hjem til Danmark, fik Carl Frederik fuldmagt til at foretage det fornødne, for at redde hvad der var muligt at redde til Baronen af værkets værdier, og få afslutte sagen.

Værket blev forpagtet af N.B.Møller som skulle betale en afgift på 1000 Spd. hvis værkets stilling tillod det?, men der blev aldrig betalt noget, så den Norske stat overtog værket i 1832 og solgte det i 1835 til Diderik von Cappelen for 64.000 Spd.


Byen Holla blev i 1527 kaldt Hollen, og i 1602 Holden, i 1890 gik man tilbage til at bruge Hollen, men siden 1917 har byen hedet Holla. Da Holden Jernværk blev grundlagt i 1657 kom det derfor til at hede Holden Jernværk, senere er det så blevet ændret til Ulefoss Jernværk.


Allerede fra sidst i 1700-tallet var jernværket den største producent af råjern, stangjern og støbegods i landet. I dag er Ulefoss Jernværk nordens største producent af brønddæksler til veje, en stor del findes på de danske villaveje hvor man kan se navnet Ulefoss, og nogle har også den pågældendes bys byvåben, præget i dækslet.

Carl Frederik blev Holdens første ordfører, og som sådan deltog han i åbningen af det første Amtsting for Bratsberg amt, som fandt sted på Nordre Bekke den 25. juni 1838, Bekke er nu en del af Skien. Mødet blev overværet af fogeden for Øvre Telemarken, kammerjunker Hans Aal, og for nedre Telemarken af Borchenius. Carl Frederik var en af de 10 ordførere for Nedre Telemarken og Bamle, af de 10 andre ordførere for Øvre Telemarken var de 8 kirkens folk, hvorimod der for Nedre Telemarken kun var to.


Flere af de 20 deltagende talsmænd fra mødet, skulle senere blive navnkundige, bl.a. sogne-præst Lammers, Herman Bagger fra Gjerpen og Borchenius.
De to sidste stridbare personer havde allered på det første møde deres sammenstød, som dog blev dæmpet af den feststemning der hvilede over det første møde, men allerede på det andet møde stødte de alvorligt sammen.



Carl Frederik havde købt Dagsrud hvor han boede, af sin svigerfader, og her opførte han hovedbygningen i Dansk ”Magistrat” stil. Carl Frederik blev i 1837 valgt til Holla’s første borgmester, og havde hvervet til 1841, fra 1847 til 1879 var han lensmand i Holla.

Bredo Rolsted

#Bredo

Helvig Susanne Emilie Mindrebøe

Niels Ambrosius’ søn Bredo, og svigerdatter Helvig.

På denne side vises fotos/silhuetter af ét af de seks børn der har ført slægten videre, samt dennes familie.
Klik på et Foto/silhuet med blå ramme, eller navn, for at komme til siden med oplysninger om vedkommende, i både tekst og billeder.

Hvor der er rød tekst under et foto/silhuet, kommer man med et klik der til vedkommende på slægtssiden.

Niels Rolsted Stamfar

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Carl Frederik Hermann Rolsted.

Bredo Rolsted.

Bredo voksede op i Skien. Han blev student i 1898 og tog juridisk embedseksamen ved Universitetet i Oslo i 1903, var Edsvoren fuldmægtig i Senja og Ytre Sogn 1903-08, ansat i Toldvæsnet i 1908, sekretær i finansdepartenentet i 1916, i Statssekretariatet i 1917, og i perioden fra 1929 – 37 fungerede han som statsrådssekretær ved den Norske regering, han blev udnævnt i 1937, søgte og fik sin afsked i 1940 i krigens start.
I sin tjenesteperiode arbejde han for 6 statsministre og 7 regeringer.
Bredo var desuden redaktør af Norges Statskalender fra 1917 til 1922.


Under sin flugt fra de tyske styrker i aprildagen i 1940, kom kongen og regeringen via Hamar og Elverum til Nybergsund tidligt om morgenen onsdag den 10. april.
Sent på aftenen blev der holdt statsråd på Trysil Turisthotel (Karlsluns) i Nybergsund centrum. Her gav regeringen sit andet nej til de tyske krav, da kong Haakon nægtede at accepter en ny regering under ledelse af Vidkun Quisling.

Dagen efter, torsdag den 11. april, svarede tyskerne ved at bombe Elverum og Nybergsund i brand.

Bredo's barnebarn Erik Harsem, har fortalt følgende:

Da den norske regering måtte flygte som følge af den tyske okkupation i maj dagene 1940, bistod Bredo Rolsted ved den norske regerings flugt til Sverige.

Kong Haakon og hans mænd, lå på deres flugt til Sverige ude i skoven ved Nybergsund (Hedemark) med de tyske bombefly over sig som ledte efter dem.
Min morfar (Bredo) fortalte mig at han en gang havde ligget ved siden af kong Haakon.
I det øjeblik havde han spurgt kongen: Kan jeg byde deres majestæt på et stykke chokolade, hvortil kogen takkede ja.

At den norske regering blev bragt i sikkerhed og senere kom til London, regnes som den vigtigste begivenhed for Norge i forbindelse med den anden verdenskrig. Dette blev starten på kong Haakons taler i radio fra London til det norske folk, gennem hele krigen og den senere mobilisering og kamp mod nazisterne, som fandt sted frem til frigø­rel­sen i maj 1945.

Min morfar, Bredo Rolsted, var en højt respekteret mand, og blev udnævnt til kommandør af Dannebrogsordenen.  


Protokollen fra statsrådet er undertegnet af kongen, statsminister Nygardvold og statsråds­sekretær Bredo Rolsted. Sekretær Rolsted søgte og fik sin afsked allerede to dage senere.
På dokumentet ses et rødt ettal, det blev sat der i forbindelse med retssagen mod "tidligere major Vidkun
Quisling". Protokollen var altså dokument nr. 1.på listen over bevisførelser.

Den Norske regering med statsrådssekretær Bredo Rolsted siddende yders til højre.


1: SAMMENDRAG MED BESKRIVELSE AV DOKUMENTENE


1.1 Kort beskrivelse av dokumentenes art, unikhet og betydning.

Gjennom det tyske angrepet på Norge 9. april 1940, ble landet trukket inn i den andre verdenskrig. I løpet av få timer var alle de viktigste sjøfartsbyer i Sør-Norge invadert av tyske soldater. Imidlertid ga senkingen av krysseren ”Blücher” ved Drøbak regjeringen og kongefamilien tid til å flykte ut av Oslo. Den 10. april 1940 befant kongefamilien og regjeringen seg, med unntak av utenriksministeren, i Nybergsund ved Trysil. I et møte mellom utenriksminister Koht, Kongen og den tyske sendemannen i Norge i Elverum samme dag, forlangte tyskerne total overgivelse og at Kongen skulle utnevne Vidkun Quisling til statsminister. Kravene ble avvist av så vel konge som regjering da den møtte til statsråd i Nybergsund samme kveld.


Det foreslåtte dokumentet, kgl. res. av 10. april 1940 ”Kongens nei” går inn i en norsk forvaltningstradisjon der regjeringens vedtak blir sanksjonert av Kongen i statsråd. Samtidig er det et meget betydningsfullt dokument både fordi det ga det endelige offisielle signalet til motstand mot de tyske angriperne og fordi det avspeiler en selvstendig politisk handling av kong Haakon VII. Kongen gjorde det klart i statsråd 10. april at han ikke ønsket å etterkomme de tyske kravene. Gjennom sin faste holdning kan han ha påvirket regjeringens diskusjoner og til og med dens avgjørelse, noe som er helt unikt i moderne norsk konstitusjonell historie.

Gården ”Dagsrud” som den så ud i 2014.

Her er to fotos forsøgt klippet sammen så man kan danne sig et indtryk af gårdens størrelse.