Slægten Rolsted fra 1760

Stamfar Carl_F Hans Christian Charlotte

Stamfar

Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian

Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Eggert Rasmus Henrik Wilhelm

Hans Aage Rolsted.

Generalmajor Hans Aage

(1884 - 1966)

Iflg Kraks Blå bog, K2. DM.,HTH.p.p; Premierløjtnant af artilleriet 1905; i Frankrig for at studere fransk bl.a. ved universiteterne i Paris og Grenoble 1908; officersskolens ældste klasses artillerikursus, artilleriteknisk kursus og generalstabskursus 1909-13; kaptajn og batterichef ved 4. artilleri afd. 1918; adjudant hos generalinspektøren for artilleriet; skoleofficer ved hærens officersskole; kaptajn af generalstaben 1928; chef for generalstabe generalstabskvarter; gjort tjeneste i den norske hær 1920 og i den franske hær 1927; gennemgået den franske taktiske artillerihøjskole i Metz: oberstløjtnant og chef for 1. artilleriafd.1930; oberstløjtnant af generalstaben.

Stabschef ved Sjællandske division 1932; overværede de svenske hærøvelser 1935; oberst af generalstaben 1936; chef for 1. feltartilleriregiment s.å.; gjort tjeneste ved det norske feltartilleriregiment nr. 2 samt overværet de norske vinterøvelser 1937; generalinspektør for artilleriet 1938-1839;


Generalmajor og chef for Sjællandske Division 1939-41. Divisionen bestod af, Den kongelige Livgarde, Gardehusar regimentet, 1., 4. og 5. regiment samt 1. og 2. Feltartilleri regiment; Chef for Generalstaben 1941-45, Generalinspektør for Artilleriet 1945; Militærattaché ved Ambassaden i Stockholm 1945-46 samt Militærattache ved Ambassaden i Stockholm og Oslo 1946-49.


Regeringens repræsentant og forhandler med den tyske værnemagt fra 1941, til sin afgang efter Tysk krav i 1943, interneret i 1943.

Militærattache i Sverige og Noge 1945 - 1949.
Var lærer i specialklasser på officersskolen 1923-39, formand for Det Krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse 1941-45.


Har desuden skrevet flere militære lærebøger, som Hærorganisation 1.del i 1924, 2. del i 1926, Artilleriets Kampform 1928, Generalstabstjenesten i Felten 1. del 1933 og Landgangsoperationer 1936.

Tildelt Det Klubinske Mindelegat 1938. Udenlandske ordner: F.Æ.L.4.; N.St.O.21.: S.Kr.2.; S.Sv.21. Se i øvrigt Bilag 3 og 5.

Boede på kastellet i maj 1915, og på Starandboulevarden i november 1918.

6.4.1940 Møde hos Forsvarsministeren


Chef for Generalkommandoen Prior

Chef for Generalstaben Hans Aage Rolsted.


Prior foreslog, at regeringen søgte at forudse forskellige eventualiteter, særlige ultimative krav, og gøre sig klart hvorledes man ville stille sig over for dem, så man kunne være forberedt.

Ministeren og chefen for marinen viceadmiral Rechnitzer mente at det var bedre at vente, til kravene forelå.

Prior foreslog at man indkaldte årgangene 1930-35. Hertil oplyste H. Å. Rolsted at det ville tage 6 dage at gennemføre en fuldstændig mobilisering og ikke mindre end et par dage til at formere fuld sikringsstyrke.

Hertil mente ministeren og viceadmiralen, at en indkaldelse kunne vække uro, men ministeren lovede at overveje sagen.

8 april 1940. Nyt møde kl. 10,30

Ministeren og viceadmiralen oplyste at tre tyske fartøjer med ca. 70 Trawlere og lign. gik langs nordpå gennem Store Bælt og havde passeret Refsnæs kl. 9.

Om eftermiddagen blev Hans Aage Rolsted kaldt til konference hos forsvarsministeren hvor Finansminister Buhl forlangte at der blev udsendt ordre om at Grænsegendarmeriet ikke måtte skyde i tilfælde af grænseoverskridelse, men blot underrette de militære myndigheder, han tilføjede at ordren allerede var givet fra finansministeriet, men man ønskede den bekræftet fra krigsministeriet over for såvel grænsegendarmeriet som de militære myndigheder.
Generalstabschefen hævdede, at dette stred mod overenskomsten med krigsministeriet og den uddannelse, gendarmerne havde fået.

Kravet fastholdtes fra finansministerens side og forsvarsministeren lovede udsendelse.
Stillet over for kravet om ordrens udsendelse ved generalkommandoens foranstaltning, forlangte Generalstabschefen at en skriftlig ordre fra krigsministeren, idet han ikke mente mundtligt at kunne overbringe chefen for generalkommandoen en ordre, som han vidste fundamentalt ville stride imod, hvad chefen for generalkommandoen ville anse for rigtigt.


Udtalelse i anledning af kong Christian X. 75 års fødselsdag den 28. September 1945.


Naar Hans Majestæt Kongen den 26. september fylder 75 aar, vil Hans Majestæt som vel ingen tidligere, dansk Konge blive hilst og hyldet af hele det danske Folk; men næppe fra nogen anden Kreds vil den Hyldest, der paa denne Dag vil strømme Kongen i Møde, være varmere, mere inderlig og mere dybfølt end fra Hærens Officerskorps; thi vi føler, hvis Takthensyn tillader at bruge dette Udtryk i Forbindelse med Hans Majestæts ophøjede Personlighed, at Kongen er ”en af vore”. Fra sin tidligste Ungdom har Kong Christian tilhørt Hæren, har gennemgaaet ganske den samme soldatermæssige Uddannelse, som kræves af enhver fast Officer, har som alle andre Officerer tjent sig op gennem alle Grader, indtil Kongen i 1911 udnævntes til Generalmajor.

Som Kronprins gjorde Hans Majestæt ofte Det krigsvidenskabelige Selskab den store Ære at komme til Selskabets Mødeaftener og at deltage i Diskussionen ganske paa lige Fod med andre, og den 28. januar 1911holdt Kronprins Christian i Selskabet et Foredrag om Samvirke mellem Fodfolk og Artilleri, et Foredrag, der skulle blive skelsættende for dette for Hærens Kampkraft saa vigtige Spørgsmaal. Og endelig viste Kongen efter Kong Frederik den VIII´s Død, Det krigsvidenskabelige Selskab den store Naade at overtage Protektoratet over dette.

Intet Under, at Hærens Officerer føler den inderligste Tilknytning til Kongen, vor øverste Krigsherre.
Glæde og Sorg, Fremgang og Modgang har vekslet i Hans Majestæt Kongens Regeringstid gennem en Menneskealder; men altid har vi i Tillid og Tryghed fælt os ledede af den samme stærke o dog følsomme Haand, og altid har det danske Folk under skiftende Kaar kunnet se op til Konge.
Det blev Kongens tunge Lod at føre vort Land og Folk gennem to Verdenskriges Ragnarok.

I de skæbnetunge Augustdage 1914 greb Kongen med Klogskab og lykkelig Haand afgørende ind i Begivenhederne, en Handlemaade, der blev medvirkende Aarsag til, at Krigen med alle dens Rædsler gik Danmarks Dør forbi.

Så oprandt de lyse og lykkelige Genforeningsdage i 1920 med Kongens historiske Ridt over den gamle Grænse ind i det genvundne, gamle, danske Land, hvor der overalt med en gudbenaadet, kongelig Evne lykkedes at vis, hvor tæt Hans Majestæt havde taget sine nye Undersaatter til sit Hjerte, et Troskabsforhold, der styrkedes gennem Deres Majestæter Kongens og Dronningens talrige Rejser i det genvundne Land.

Herefter fulgte den lange Række Arbejds- og Hverdagsaar, i Medgang og i Modgang, hvor Kongens mandige, djærve og ligefremme Væremaade yderligere indtog alles Hjerter og gjorde Konge og Folk til en uadskillelig Enhed, der i de tunge Tider bestod sin Prøve.


Den 9. april 1940 slog Lynet brat ned i Danmarks skrøbelige Hus. Ved Voldsmagtens æreløse og skændige Overfald mistede vi de kosteligste af alle Goder: Frihed, Selvstændighed og Ret, og senere fulgte Udplyndring, Terror og Mord. Men i disse tungest Skæbneaar i vores Fædrelands Historie var Kongen det faste Salingsmærke for hele det danske Folk. I dyb Hengivenhed, Tillid og Tro saa Folket op til Kongens faste, værdige og kærnedanske Holdning og fulgte ham samlet ad den tunge, tornebestrøede Vej. Hvad det danske Folk skylder Hans Majestæt for udøvet Kongegerning i disse skæbnetunge Aar, kan Historiens Dom først til sin Tid til fulde fastslaa. Men naar dette er sagt, maa ingen dansk nogensinde glemme, at Kongen i gade som i onde Tider ved sin Side har haft en Dronning, der var sit Land en god og trofast Moder.


Da Freden oprandt den 5. maj, og Frihed, Selvstændighed og Ret dermed vendte tilbage til vort Fædreland, fyldtes vi alle med en ufattelig Glæde og Lykke; men midt i Lykken gik vore Tanker til Landets Konge i dyb Taknemmelighed mod Forsynet over, at det blev forundt Konge Christian, de mere end nogen anden dansk har baaret Krigens Byrde og Tryk, at opleve denne lykkelige og uforglemmelige Dag sammen med sit Folk.

Saa bringer da Det krigsvidenskabelige Selskab sin høje Protektor, Hans Majestæt Kongen, sin allerunderdanigste Lykønskning og Hyldest paa Højtidsdagen den 26. september med Tak for, hvad Kongen har betydet ogsaa for dette Selskab gennem de mange Aar. Hertil knytter Det krigsvidenskabelige Selskab et inderligt Ønske og Haab om, at det endnu i en Aarrække maa at blive Hans Majestæt Kongen med Dronningen ved sin Side forundt under vort gamle Flag at lede Genrejsningen af et nyt, frit og lykkeligt Danmark.


H. Rolsted


Formand for Det Krigsvidenskabelige Selskab.


Efter 5 års krig, udtalelse af Generalmajor Hans Aage Rolsted


Efter mere end fem lange og smertefuld Aars Undertrykkelse og Terror er Freden og Friheden atter vendt tilbage til vort mishandlede fædreland – som et Symbol midt i al dets vaarfriske Skønhed! Men i denne endnu ufattelige Glæde vil vi i dyb Taknemmelighed og Sorg mindes alle dem, der i disse svære Aar under den ene eller anden Form gav deres Liv for Danmarks Frihed og Ret, og vi sender vore deltagende Tanker til vore Landsmænd paa Bornholm, der paa Fredens Tærskel blev ramt af Ulykken.

Tunge og ulykkelige har de svundne fem Aar været for Konge, Folk og Land, men tungest føles de vel inden for vore Fol af Værnene og deres Befalingsmænd. Den 9. april 1940 knustes brat det, vi havde sat hele vor Livsgerning ind paa, havde viet vore bedste Evner og Kræfter, ja hele vor Kærlighed.


Vel skulde de danske Værn i Princippet bestaa ogsaa efter 9. April, men kun i en af Tyskland fastsat ringe Størrelse og ydermere bastede og bundne ved de af den tyske Værnemagt givne strenge Bestemmelser i mange forskellige Retninger. Gennem Aarene lykkedes det dog trods store Vanskeligheder fra Tyskernes Side at faa skabt saadanne Forhold, at meget nyt i disse Aar kunde indføres i Hæren og mange Forsøg afholdtes saaledes, at Hæren – trods Afspærringen fra Omverdenen – efter bedste Evne fulgte med Tiden. Hertil hjalp ogsaa Indførelsen af den etaarige Tjenestetid.


Men fra Efteraaret 1942 skærpedes Forholdene meget, og en isnende Vind blæste mod vor Hær, saa det hurtigt kunde anes, hvor det bar hen. Fjernelsen af danske Befalingsmandsfamilier fra tyskbelagte Kaserner, Krav om Jyllands totale Rømning for Hæren Afdelinger og deres Beholdninger, Fordringen om Aflevering af heke vor Mobiliseringsbeholdning af Vaaben, Ammunition, Unuformer og Udrustning m.v. samt Heste og Motorkøretøjer i Forbindelse med talrige andre, utaalelige Krav er Stadier paa Vejen til den 29. august. Haand i Haand hermed gik en fra den herværende, tyske Øverstbefalende udgaaende, stadig voksende Mistænkeiggørelse af den danske Hær over for den tyske Rigsregering.
Den 29. august 1943 satte et midlertidigt Punktum for Værnenes Liv og Virke; men hvor smertelig Dagen end var, skabte den en ren og klar Luft i vort Land.
Nu er G e n r e j s n i n g e n e n s l y k k e l i g e Ddag kommen, og vi haaber og ønsker, at det maa lykkes Hærens ansvarlige Ledelse med det danske Folk bag sig at opbygge et nyt, større og bedre Hegn om Danmarks Hus end hidtil.
Til den Genrejsning af Hæren ønsker Det krigsvidenskabelige Selskab Hærens Ledelse al mulig Lykke.


Gennem alle disse Aar udførte Værnenes Befalingsmænd med den samme Pligttroskab, der altid har særpræget danske Befalingsmænd, trods de knugende Forhold deres ofte trælsomme Arbejde, med Ryggen rank og Hovedet højt i Troen paa og i Tillid til, at Befrielsen maatte komme, men i første Række ledede af det lysende Eksempel, som Hans Majestæt Kongen, vor øverste Krigsherre, har været for dem alle.

H. Rolsted



Som formand for Det Krigsvidenskabelige Selskab, skrev Generalmajor Hans Aage Rolsted ovenstående i et Militært Tidsskrift, efter befrielsen 5. maj 1940.

I et andet nummer af  tidsskriftet, hylder han kong Christian X. i anledning af dennes 75 års fødselsdag.

Galleri

Løvenskiold

Aner

Nyt

Historisk

Her vises et foto af den enkelte i det omfang jeg har et sådant,ellers en silhuet.

Ved klik på et foto/silhuet med blå ramme eller teksten under, komme man til den pågældendes side med oplysninger i både tekst og billeder.
Ved klik på et foto/silhuet med rød ramme eller den røde tekst under, kommer man til vedkommendes slægtssiden.

Forside

Efter II verdenskrig udarbejdede hærens generalkommandoen en redegørelse som Generalmajor  
Hans Åge Rolsted  har haft til udtalelse. I den anledning tilskrev han generalkommandoen således:


”I øvrigt ønsker jeg i sagens anledning skriftligt at fastslå, at jeg ikke var enig med chefen for generalkommandoen på en del for mig afgørende punkter - herunder bl.a. Vedreørende bestemmelserne af 19. Marts 1943, undladelsen af at forberede ødelæggelsen af våben og beholdninger m.v. Og forløbet af begivenhederne natten 28.-29. August 1943, hvor jeg mente - og endnu den pågældende nat fremholdt - at stabe, herunder generalkommandoen, og afdelinger - trods alt - burde kæmpe,  idet dette ville være af afgørende betydning for hærens fremtid og for dens anseelse. Et af mig tidligere fremsat ønske om at fratræde som chef for generalstaben kunne på grund af de vanskelige forhold ikke imødekommes.”