Slægten Rolsted fra 1760

Stamfar Carl_F Hans Christian Charlotte

Stamfar

Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian

Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Eggert Rasmus Henrik Wilhelm

Henrik Wilhelm
1802-1880

Kirstine Sørensen

1806-1889

Niels Rolsted (1835-1912)

Henriette Elise Christiane (1837-1920)

Frederik Carl Christian (1839-1911)

Henrik Jørgen (1845-1920)
Emil Vilhelm (1848-1928)

Niels Rolsted

Henriette Elise Christiane

Frederik Carl Christian

Henrik Jørgen

Henrik Jørgen Emil Vilhelm

Emil Vilhelm

Martine Pedersen

Niels Christian Nielsen

Marie Annette Dall

Emilie Caroline Marie Kock

Links til Historier/Fotos

Herunder vises fire generationers efterkommere af Henrik Wilhelm Rolsted.

Henrik Wilhelm kom i maj 1819 til Holla Jernværk i Norge, formentlig for at blive uddannet til skytte.

 I et brev fra juni skriver Agga (bror til baronen på Løvenborg) "jeg er ret tilfreds med Henrik R.,

han lader til at være lidt seen og flegmatisk, men han tager ret godt efter hvad jeg siger ham, så jeg tror

at han kan blive ret brav, han skyder slet, men det kan blive bedre, da han dagligt øver sig".


I juli skriver Agga, "Med Henrik R. er jeg ret vel tilfreds, han begynder at få mere lyst til jagten og jeg tror

han kommer til at skyde godt....." Senere i juli hedder det "Jeg er ret vel tilfreds med Henrik R., tror der kan

blive en duelig jæger af ham". I december lyder det, "......,skønt han just ikke har den ivrigste lyst og bedste

anlæg for jagten", og Agga råder sin bror til at tage ham tilbage til foråret, for at lade ham komme i lære et

1/2 år hos en jæger. Men Henrik kommer til at volde Agga større problemer inden da, idet Agga bliver ramt

i hoften af et vådeskud, affyret af Henrik.


Agga forsøgte også at overtale godsejeren på Eriksholm til at antage Henrik som skovfoged, men senere blev

det Henriks barnebarn Laura Frederikke datter af Henrik Jørgen der fik tilknytning til Eriksholm, idet hun giftede

sig med Forpagteren på Eriksholm.

Henrik kommer hjem til Danmark i 1920, og helt umulig har han ikke kunnet være, hvilket bevises af at han først

bliver skytte, siden Skovrider på Ryegaard under Stamhuset Rosenkranz fra 1829-72 (iflg. slægtsbogen fra 1960).

Ifg. FT fra 1850 bor Henrik med hustru og sine 5 børn i Rye, Langtved by og erhvervet skulle være Skrædder.
At han har boet det pågældende sted som skovrider passer godt nok, men at han skulle have nedsat sig som skrædder,

har ikke sin rigtigged.



Henrik Wilhelm Rolsted.

Skovrider boligen ved Ryegaard,

til daglig kaldet Bondhuset.

Et af skovrider boligens udhuse.

Låge til dyrehaven. Fotoet er taget fra dyrehaven mod Bondhuset.

Teglhuset i dyrehaven hvor Henrik og
Kirstine tilbragte deres sidste år.

Skovrider boligen på Munkholmvej.

Klik på et foto for større billed og tekst.

Henrik Wilhelm og Kirstine, formodentlig som pensionister hvor de boede i Teglhuset.

Her vises et foto af den enkelte i det omfang jeg har et sådant,ellers en silhuet.

Ved klik på et foto/silhuet med blå ramme eller teksten under, komme man til den pågældendes side med oplysninger i både tekst og billeder.
Ved klik på et foto/silhuet med rød ramme eller den røde tekst under, kommer man til vedkommendes slægtssiden.

Galleri

Løvenskiold

Aner

Nyt

Historisk

Forside

Historier om Hultræet i Enghave Skov, bl.a. af Hans Christian Rolsted.


Træet med huller, kendt som hultræer, har gennem tiderne givet anledbing til mange fantasier i folketroen. Således også med hultræet der stod i enghave skov mellem Rye og Kirke Sonnerup.

I midten og slutningen af 1800-tallet var der livlig aktivitet ved dette træ. Træet var et bøgetræ, hvor en gren fra tæt ved jorden igen var vokset ind i træstammen højere oppe, hvorved der  var fremkommet et hul i træet. Det blev brugt i sygdomsbehandling, især af børn der led af engelsk syge. Behandlingen bestod i, at børnene blev trukket igenne hullet, hvorefter der skulle bindes en klud fra barnets tøj på træet, hvorved det syge så var overført fra barnet og via kluden til træet. Også voksne gjorde brug af træets sygdomsbehandlende effekt.

Særligt brugte en klog kone i Rye, Karen Færgenielses, træet i sin sygdomsbehandling. Karen Færgenielses læste over patienterne, viste dem ud til Hultræet i Enghave Skov og gsv dem smørelse med i to sammenhængende muslingeskaller med et bånd om, Når personen var kommet gennem hullet i træet blev vedkommendes navn skåret ind i træets bark og de forbindigstråde, som personen i forvejen havde fået viklet omkring sig, blev nu i stedet viklet om træet så sygdommen blev overført til træet.

De lokale folk på egnen var meget bange for at komme for nær træet af frygte for at blive smittet.


Rolsted (Henrik Wilhelm) tidligere skovrider på Ryegård, har fortalt en historie om Hultræet:

En korpulent kone fra Rye , der arbejdede i tørvemosen, gik hjem før sine medarbejdere for at lave middagsmad til dem; hun følte sig ikke rask, da hun passerede Hultræet, og bestemte sig derfor til at krybe gennem det, men hun kom kun halvvejs og kunne da hverken komme frem og tilbasge; der måtte hun så sidde, indtil de andre folk gik hjem til middag og kunne hjælpe hende ud af klemmen.  Sådan kunne det også gå.


Historien stammer fra en udgivelse om historier i Bramsnæs.

På den modsatte side af Bondhuset ligger den charmerende dyrehave med Teglhuset som Henrik og Kirstine boede i deres sidste år. Herover ses lågen lige over for Bondhuset.


Skoven er åben for almindelig færdsel til fods på veje og stier i dagtimerne, og der må cykles på de befæstede stier. Det er især den indhegnede del af Dyrehaven, som giver nogle helt unikke oplevelser ad kuperet landskab med udsigt over fjorden og det kuperede overdrevslandskab som er dannet af istiden og er en landskabstype, som kaldes randmoræne.


Dyrehaven har formodentlig altid været brugt som græsning for husdyr. Først som overdrev, hvor køer og grise, senere blev Dyrehaven indhegnet for at have en Dyrehave med rådyr af hensyn af både kød forsyning og jagt. Omkrin 1900 ophørte dette, og dyrehaven har siden været afgræsset med får, og siden med køer.
Den uafbrudte afgræsning har været med til at sikre det unikke plantesamfund vi ser i dag. Vegetationen er præget af særlige overdrevsplantearter, og enligtstående træer, som kun har kunnet komme op i ly af bl.a. de tjørnebuske, som de græssende dyr har efterladt.
En del af Dyrehaven kaldes troldeskoven. December orkanen i 1999 fældede en del af den gamle bøgeskov. For at sikre den naturlige opvækst af bøgetræer, er en del af Troldeskoven indhegnet for at hindre køerne i at æde de små bøgetræer. Man må gerne færdes inde i indhegningen, hvis man anvender de opstillede stender.
I Dyrehaven findes bl.a. Lirkemosen, som er en fredet højmose, med en helt specielt næringsfattig jordbund, som giver grobund for en del sjældne planter.

Desværre er det ikke alle gæster der respekterer færdselforbudet i mosen, hvilket er imod naturbeskyttelses loven, og udgør en fare for at synke i mosen.