Slægten Rolsted fra 1760

Til Slægtsprogrammet.

Galleri

Løvenskiold

Aner

Nyt

Historisk

Stamfar

Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian

Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Henrik Wilhelm grenens historie.

Forside

Henrik Wilhelm
1802-1880

Kirstine Sørensen

1806-1889

Niels Rolsted (1835-1912)

Henriette Elise Christiane (1837-1920)

Frederik Carl Christian (1839-1911)

Henrik Jørgen (1845-1920)
Emil Vilhelm (1848-1928)

Links til Historier/Fotos

Hans Aage.

Sophus Hjalmar

Henrik Jørgen blev skovrider

på Ryegår efter sin far.

Carl Christian

Emil Vilhelm

Emil Vilhelm

Frederik Carl Christian

Henrik Wilhelm blev født den 20. Okt. 1802 i Fledskov, blev gift 22. April. 1834 med Kirsten Sørensen, han døde den 13. Dec. 1880 i Rye.


Han kom til Holla Jernværk i Norge, formentlig for at blive uddannet til skytte hos baron Eggert Løvenskiold.

I et brev fra juni skriver Eggert (bror til baronen på Løvenborg) "jeg er ret tilfreds med Henrik R., han lader til at være lidt

seen og flegmatisk, men han tager ret godt efter hvad jeg siger ham, så jeg tror at han kan blive ret brav, han skyder slet,

men det kan blive bedre, da han dagligt øver sig".


I juli skriver Agga, "Med Henrik R. er jeg ret vel tilfreds, han begynder at få mere lyst til jagten og jeg tror han kommer til at
skyde godt....." Senere i juli hedder det "Jeg er ret vel tilfreds med Henrik R., tror der kan blive en duelig jæger af ham".
I december lyder det, "......,skønt han just ikke har den ivrigste lyst og bedste anlæg for jagten", og Agga råder sin bror til at
tage ham tilbage til foråret, for at lade ham komme i lære et 1/2 år hos en jæger. Men Henrik kommer til at volde Agga større
problemer inden da, idet Agga bliver ramt i hoften af et vådeskud, affyret af Henrik.


Agga forsøgte også at overtale godsejeren på Eriksholm til at antage Henrik som skovfoged, senere blev det Henriks barnebarn

Laura Frederikke datter af Henrik Jørgen der fik tilknytning til Eriksholm, idet hun giftede sig med Forpagteren på Eriksholm.

Henrik kommer hjem til Danmark i 1920, og helt umulig har han ikke kunnet være, hvilket bevises af at han først

bliver skytte, siden Skovrider på Ryegaard under Stamhuset Rosenkranz fra 1829-72 (iflg. slægtsbogen fra 1960).

Ifg. FT fra 1850 bor Henrik med hustru og sine 5 børn i Rye, Langtved by og erhvervet skulle være Skrædder.
At han har boet det pågældende sted som skovrider passer godt nok, men at han skulle have nedsat sig som skrædder,

har ikke sin rigtighed.


Skovrider boligen ved Ryegaard,

til daglig kaldet Bondhuset.

Et af skovrider boligens udhuse.

Låge til dyrehaven,set fra dyrehaven mod Bondhuset.

Teglhuset i dyrehaven hvor Henrik og
Kirstine tilbragte deres sidste år.

Skovrider boligen på Munkholmvej.

Klik på et foto for større billed og tekst.

Henrik Wilhelm og Kirstine, formodentlig som pensionister hvor de boede i Teglhuset.

På den modsatte side af Bondhuset ligger den charmerende dyrehave med Teglhuset som Henrik og Kirstine boede i deres sidste år. Herover ses lågen lige over for Bondhuset.


Skoven er åben for almindelig færdsel til fods på veje og stier i dagtimerne, og der må cykles på de befæstede stier. Det er især den indhegnede del af Dyrehaven, som giver nogle helt unikke oplevelser ad kuperet landskab med udsigt over fjorden og det kuperede overdrevslandskab som er dannet af istiden og er en landskabstype, som kaldes randmoræne.


Dyrehaven har formodentlig altid været brugt som græsning for husdyr. Først som overdrev, hvor køer og grise, senere blev Dyrehaven indhegnet for at have en Dyrehave med rådyr af hensyn af både kød forsyning og jagt. Omkring 1900 ophørte dette, og dyrehaven har siden været afgræsset med får, og siden med køer.
Den uafbrudte afgræsning har været med til at sikre det unikke plantesamfund vi ser i dag. Vegetationen er præget af særlige overdrevsplantearter, og enligtstående træer, som kun har kunnet komme op i ly af bl.a. de tjørnebuske, som de græssende dyr har efterladt.
En del af Dyrehaven kaldes troldeskoven. December orkanen i 1999 fældede en del af den gamle bøgeskov. For at sikre den naturlige opvækst af bøgetræer, er en del af Troldeskoven indhegnet for at hindre køerne i at æde de små bøgetræer. Man må gerne færdes inde i indhegningen, hvis man anvender de opstillede stender.
I Dyrehaven findes bl.a. Lirkemosen, som er en fredet højmose, med en helt specielt næringsfattig jordbund, som giver grobund for en del sjældne planter.

Desværre er det ikke alle gæster der respekterer færdselforbudet i mosen, hvilket er imod naturbeskyttelses loven, og udgør en fare for at synke i mosen.

Mere om Dyrehaven

Historier om Hultræet i Enghave Skov, bl.a. af Hans Christian Rolsted.


Træet med huller, kendt som hultræer, har gennem tiderne givet anledning til mange fantasier i folketroen. Således også med hultræet der stod i Enghave skov mellem Rye og Kirke Sonnerup.

I midten og slutningen af 1800-tallet var der livlig aktivitet ved dette træ. Træet var et bøgetræ, hvor en gren fra tæt ved jorden igen var vokset ind i træstammen højere oppe, hvorved der  var fremkommet et hul i træet. Det blev brugt i sygdomsbehandling, især af børn der led af engelsk syge. Behandlingen bestod i, at børnene blev trukket igennem hullet, hvorefter der skulle bindes en klud fra barnets tøj på træet, hvorved det syge så var overført fra barnet og via kluden til træet. Også voksne gjorde brug af træets sygdomsbehandlende effekt.

Særligt brugte en klog kone i Rye, Karen Færgenielses, træet i sin sygdomsbehandling. Karen Færgenielses læste over patienterne, viste dem ud til Hultræet i Enghave Skov og gav dem smørelse med i to sammenhængende muslingeskaller med et bånd om, Når personen var kommet gennem hullet i træet blev vedkommendes navn skåret ind i træets bark og de forbindigstråde, som personen i forvejen havde fået viklet omkring sig, blev nu i stedet viklet om træet så sygdommen blev overført til træet.

De lokale folk på egnen var meget bange for at komme for nær træet af frygte for at blive smittet.


Rolsted (Henrik Wilhelm) tidligere skovrider på Ryegård, har fortalt en historie om Hultræet:

En korpulent kone fra Rye , der arbejdede i tørvemosen, gik hjem før sine medarbejdere for at lave middagsmad til dem; hun følte sig ikke rask, da hun passerede Hultræet, og bestemte sig derfor til at krybe gennem det, men hun kom kun halvvejs og kunne da hverken komme frem og tilbage; der måtte hun så sidde, indtil de andre folk gik hjem til middag og kunne hjælpe hende ud af klemmen.  Sådan kunne det også gå.


Historien stammer fra en udgivelse om historier i Bramsnæs.

Henrik Jørgen  

1845-1920

Martine Pedersen

Henrik Wilhelm (1875-1920)
Laura Frederikke (1876-1920)
Ida Kristine (1878-1951)
Anna Vilhelmine (1880-1970)
Kaj Emil (1884-1944)
Olga (1885-1894)
Ernst Viggo (1887-1967)

Link til Historier/Fotos

Fotografi fra Jægerslund:


Fra venstre, stående Ernst Viggo. Siddende Olga

Derpå Martine og ved hendes side Henrik Jørgen.


Personen i døren kendes ikke.


Siddende ved bordet, Ida Rolsted gift Ulrik.
Stående, Laura Rolsted, gift Wulff Larsen.


Ved hendes albue er det, Henrik Wilhelm

Pigen med armen på Henrik, er Anna.

Siddende forrest til højre er det, Kaj Emil.

Dette foto, taget af Anders Højland, viser en sten sat til ære for Henrik Jørgen

Rolsted, som foretog en Egeplantning i skoven i 1904, en ære som tilfaldt

medarbejdere på Rygaard

Henrik Jørgen blev skovrider på Ryegaard efter sin far, fra 1872-1913 Skovriderboligen var den gang på Jægerslund, Elverdamsvej 169.

Jægerslund, Elverdamsvej 169.
Da Jørgen, blev var skovrider på Ryegård efter sin far var skovriderboligen på Jægerslund.
Der fortælles at Jørgen en dag var kommet til Frederik Christian (ejeren af Ryegård) og stolt fremviste den første fasan, der var blevet skudt på Ryegård, men Frederk Christian var blevet rasende!

Det nuværende Bondhus er bygget i 1942, da Munkholmsvej. Det beboedes af en skytte der var meget glad for både øl og snaps, men passede efter sigende sit arbejde alligevel.


I Dyrehave over for Bondhuset lå der et Teglværk, hvortil leret blev hentet på toppen af en nærliggende bakke. Teglkværket blev nedrevet i slutningen af 1800. Teglhuset findes dog endnu, her har der sikkert boet en ansat ved værket.
Henrik Wilhelm og Kirstine tilbragte deres sidste dag der.
Hovedindholdet af ovenstående stammer fra Ryegårds Historie. Læs om Ryegård HER

Ernst Viggo

Ernst Viggo

Ved klik på et foto med blå kant, et navn eller en tekst i blåt, kommer man til uddybende oplysninger / beskrivelser.
Ved klik på et foto med rød kant, eller et navn med rødt, kommer man til oplysninger om den pågældendes på slægtssiden.

Carl Christian Hans Aage Sophus