class="headericon"/ Løvenskiold og Rolsted slægternes opståen og virke.


Dette er en beretning om Baroniet Løvenskiold og Slægten Rolsteds opståen, og deres fælles berøringspunkter i en tid hvor der var langt fra top til bund på samfundsstigen.




Baroniet Løvenskiold.

I 1724 var der en ”Secretair” Herman Leopoldus, der havde penge til gode hos den daværende ejer af Holden Værk i Norge, Kanceliraad Borsse, som havde ejet værket i 22 år. Borsse solgte ved en auktion i 1724 værket for 22.050 Rdr. til højstbydende Geheimraad Adeler, som ikke længe blev i besiddelse af værket.
Leopoldus, der var gift med Inger Borsse, en datter af kanceliraad Borsse, anlagde i 1724 en (odelsprocesse) bearbejdningsproces ved Jernværket, til deres søn Herman Hermansen Leopoldus, og han blev tilkendt Hol-den jernværk ved en Højesteretsdom i 1726, mod at betale Geheimeraad Adelers Arvinger 22.050 Rdr. i løsningspenge.
Herman Leopoldus, købte i 1737 Aggervold og i 1738 Birkhom og blev samme år etatsråd, hvorefter han i 1739 blev ophævet i den danske adelsstand under navnet Løvenskiold. Han blev konferenceråd i 1747 og flyttede sit bohave til Birkholm, han blev gift to gange og døde på Birkholm i 1750.
Sønnen, Lensbaron Severin Leopoldus Løvenskiold blev født i 1719 og adlet sammen med sin far i 1739, blev Hvid Rider i 1759 og optaget i friherrestanden i 1773 og døde i 1776.
Han købte Vognserup i 1750, solgte Agervold i 1751 og solgte Ulefoss Brug i 1764. I 1766 oprettede han af Birkholm og Vognserup, stamhuset Løvenborg, der i 1773 ophævedes til baroni, hvorved Baroniet Lø-venskiold var en realitet.


Rolsted slægterne.

På samme tid (1722-1772) levede der en fæstebonde på Fyn der hed Rasmus Nielsen, han var gift med Karen Thygesdatter, og de fik 10 børn, bl.a. Niels i 1760, Niels giftede sig i 1788 med Mette Sophie Grønbech og tog da navnet Rolsted, de fik også 10 børn, hvoraf 2 af 4 pigerne døde, kun den ene pige blev gift, medens 5 af de seks sønner blev gift.
Niels Rolsted, stamfader til slægten, blev ansat ved Baroniet i 1782 først som tjener, senere som skovfoged og derpå skovrider. Han var i baroniets tjeneste til han blev pensioneret i 1836, hvorefter han fik hvad han behøvede til sin død i 1847. De fem af sønnerne fik større eller mindre tilknytning til Løvenskiold, og sønner efter dem, ligeså.
Carl Hermann, Henrik og Albrecht omtales senere, men derudover blev Hans Christian Rolsted skovrider på Løvenborg fra 1853 til 1864, hans bror Rasmus blev gårdfæster i Nyrup, efter ham overtog sønnen Hans Peter gården som fæster, men købte den af Baron Løvenskiold i 1872.


Baroniet Løvenskiold og Familien Rolsted.

Severin Leopoldus Løvenskiold og hustruen Kirsten Sørensdatter Brinch, fik i 1751 sønnen Michael Herman Løvenskiold som overtog baroniet i 1789. Han var i 1774 blevet gift med Frederikke Comtesse Knuth og de fik i 1783, året efter at Niels var blevet ansat, sønnen Carl Severin Christian Herman Løvenskiold, og seks år senere Eggert.
Ved sin død i 1807 bestemte Herman, at sønnen Eggert, skulle have Jernværket i Holla, mod at han betalte sin ældre bror Carl, 86.000 Rdr. og denne skulle så have godserne Vognserup og Løvenborg.
Sønnen Eggert som kaldtes Agga flyttede til Norge i 1808 og overtog ledelsen af Jernværket, men han følte sig fra starten forvist til dette sted, og benyttede enhver lejlighed til at fortælle om hvor meget han længtes hjem til Danmark.
Der var en forvalter ved navn Poppe på Jernværket, ham Agga var nødt til at stole på, selv om han ikke var sikker på at han altid arbejdede i Aggas’s interesser, men mere tog vare på sine egne. Agga havde imidlertid ikke den fornødne regnskabsmæssige viden, og kunne således ikke sætte fingeren på noget bestemt.
Måske var der eller ikke noget at komme efter, men da Carl Frederik Hermann Rolsted, ældste søn af Niels Rolsted, blev ansat som ny forvalter i 1815, følte Agga at han nu kunne tillade sig en større frihed som f.eks., at tage fra værket i længere tid på diverse rejser, for nu stolede han på at værket blev drevet på en tilfredsstillende måde.
Driften af værket var ikke nem, der var mange ting der kunne gå galt især i den urolige tid med Danmarks krige med Sverige og alliancen med Napoleon, der i 1814 ved fredstraktaten i Kiel, resulterede i at Danmark måtte afgive Norge til Sverige.
Men pengemanglen var nok den hyppigste årsag til mange problemer. I 1819 kommer forvalter Frederik Rolsteds bror, og næstyngste søn af Niels Rolsted, Henrik, til Norge.
Han skal oplæres som jæger, men det har han tilsyneladende ikke helt grej på, i hvert fald hvis man skal tro på Agga’s senere breve til sin bror Carl på Løvenborg. I starten roser han Henrik, men da Henrik er rejst hjem, er tonen knap så positiv. Agga såres af et vådeskud, affyret af Henrik, han bliver ramt i hoften, og er generet af det i flere år.
Uheldet bekymrer også den gamle Niels Rolsted, han sendte derfor et brev til Agga, hvori han udtrykker sin beklager over det skete.
I 1820 bliver Henrik sendt hjem med anbefaling om, at han bliver ”sendt til en streng og duelig Jæger” for fortsat uddannelse, men dette råd følger Carl Løvenskiold ikke og Henrik bliver tilsyneladende afskediget.
Hvordan han end har været eller ikke været, så bliver Henrik i 1829 skovrider på Ryegaard og er der til 1872, så uduelig har han naturligvis ikke været.
I 1824 kommer Niels Rolsteds yngste søn Albrecht, også til Holden i Norge og han bliver forvalter ved Magasinerne i Graaten til 1847.

Holden jernværk bliver aldrig nogen givtig forretning for Agga, og fra 1820 går det kun tilbage. I 1828 rejser Agga tilbage til Danmark og værket forpagtes af N.B. Møller, men der kommer aldrig nogen forpagtningsafgift til Danmark, så i 1830 får forvalter Frederik Rolsted bemyndigelse til, at få ordnet forholdene for Agga.
I 1835, efter mere end 100 år i samme families eje, var værket ikke længere i Baroniet Løvenskiolds eje, idet det blev solgt ved tvangsauktion.
Frederik blev i Norge og blev senere den første talsmand for Holla, og senere lensmand i Holla, der findes stadig efterkommere fra denne gren i Norge.


Richardt Rolsted