class="headericon"/ Niels Rolsteds Beretning om Skovlyst oktober 1833.


Skovlyst 1833/34





Skovlyst oktober 1833.


Til Højvelbårne hr. baron Løvenskjold


BARON AF LØVENBORG


FRIHERRE TIL BARONIET LØVENBORG


UNDERDANIGST AF


Sign.N. Rolsted


UDTJENT SKOVRIDER PÅ BARONIET


1833



Det sidste skrevet i juli 1834


Skovlyst oktober 1833.

Efteråret 1798, den 17. nov. kom jeg hertil som skovfoged, med 5 små børn, til denne tjeneste havde jeg længe i forvejen følt attrå, og derfor var den mig desto kærere – derfor har jeg altid i denne for mig så behagelige tjeneste stræbt efter ringe evne at opfylde de mig pålagte pligter.
Huset jeg skulle bebo var det sletteste jeg nogensinde havde set, bræddestumper var slagne for vinduerne, gulvet skulle være ler, men var sort med dybe huller i, og meget lavere end udenfor; konen græd, men jeg lo og sagde: Det bliver nok godt; men denne vinter var hård med meget sne, da den tøede blev stuen fuld af vand, så sko og træsko sejlede, på dør og vægge var der huller, så der om sommeren gik både snoge og skrubtudser ind til os; desuagtet var jeg altid glad til mode, og holdt det således ud i to vintre; men så fik jeg bygget 6 fag stuehus sommeren 1800

– Hvad jeg ikke var glad før så var jeg nu, jeg tænkte altså på at vise mig taknemmelig ved at virke noget for skoven. Det første var, at jeg samlede 2 pund fyrrefrø på grøftebakken af de der stående fyrre, og leverede Reinboth; af dette frø er de ældste fyrre plantede i Syvendeskov, - da planterne var 1 år blev de plantede af de endnu levende bekendte koner, vægter Jens Andersens enke og Mette, Hans Christensens kone i Galløe. Dette var begyndelsen til nåletræsplantningen der.
Derefter gra-vede jeg Hundemoseholmen her i Fledskov og der såede af samme slags frø, hvoraf står nu temmelig store træer. Der-næst anlagde jeg de mange spadseregange med lysthuse, borde og bænke, samt den bekendte spiseplads, til herskabets megen tilfredshed, hvorfor De også den første gang de så den gav mig 10 rdlr. dusør.

Året 1801 og 2 blev Nyrup skov indhegnet, derefter beplantede jeg hele hegnslinjen med elle, ask og hassel, uden nogen anmodning eller bekostning for herskabet. – Således med andre småting var det mig altid en glæde, hvor jeg kunde at virke nogen gavn, endskønt mine kår var helt mådelige, formedelst de mange børn, var jeg dog altid fornøjet.

– Men nu kom 1817 den 6. januar ganske uventet kl. 5 om morgenen, Frederik Bødker fra Rejstrup, med et stort brev, jeg åbnede det med rystende hånd, men! Jeg havde nær kysset manden, da jeg læste ”Jeg udnævner dig herved til skovrider med løn 356 rdl. N.B. årlig” Men det blev ved at jeg skrabede alle mine skuffer for at få en rdl. at give ham.
Nu var jeg da således aflagt at jeg kunne leve uden næringssorger, og tillige holde heste og vogn, dette gav mig nu lejlighed til at forrette små kørsler som kunde forefalde her i skoven for herskabet, således har jeg siden hver gang her er skåret tømmer flyttet saveladet og kørt ege til, ja endog til og far Nyvænge, under administrationen for 4 år siden blev flyttet et stykke stengærde ved skovledet til Minelyst, da kørte jeg ? til 7 ?, - jeg har lige ligeledes kørt til Østrup skov og slæbt sten til en stenkiste ved Odersholt?, hvor ingen før har været.

– For omtrent 7 år siden var på de små gran i Syvendeskov mange grankogler, jeg lod samle her 12 sække fulde, som jeg kørte hjem og lagde på mit loft, det kostede herskabet 1½ td. Byg, af disse fik jeg meget frø dels ved hængematter over kakkelovnen og dels i solen at få frøet ud, hvoraf jeg leverede i 3 år til såning i planteskolen fra 5 til 8 pund årlig, hvoraf der vistnok er udplantet 50.000 i Syvendeskoven, og af samme frø har jeg sået sammesteds i firkantede? huller 12 pund omtrent, i 2½ td. land, men dette er ikke lykket efter ønske.
For 5 år siden var her mange nødder, da samlede jeg selv og børn over en tønde afhasede nød-der og såede bag Sophienberg, hvortil jeg i forvejen havde pløjet – disse står overmåde godt.
Det fik salig Baronen aldrig set, ellers havde det glædet ham, thi han elskede hasselskov. Her på Sophienberg har jeg i den senere tid anlagt en del promenader med bænke, etc. – I afvigte sommer er vejen fra Nyrup skov over mit vænge forbi Sophienberg indgrevet?, der blev lagt 3 stensluser over vejen, hvortil jeg kørte og slæbte alle stenene.

Dette var det vigtigste skoven angående, jeg har også gjort noget for huset og haven. Denne var liden og ussel med to frugttræer og en ribsbusk, jeg har 3 gange udvidet den, og nu besat den med en del gode frugttræer som jeg selv har elsket og forædlet – ligeledes har jeg her gravet og stensat en brønd med værk om, der var før kun et vandhul.
Endelig kommer jeg til stedet jeg bebor, for dette har jeg også virket noget: Således har jeg selv i alle dele holdt det ved lige med tækning, hvidtning, etc. med forbedring og forskønnelse, således at salig Baronen fandt det værdigt i året 1817 at kalde det Skovlyst, en stor ære for mig; ligeledes har jeg bygget en udlænge på 6 fag, og et fag til en anden længe – alt uden herskabets vidende eller bekostning – ligesom jeg også to gange har ladet bagerovnen omsætte – også med egen hånd lagt al den stenbro her er, i stald, gård og køkken.
Idet at jeg herved underdanigst oversender Dem, min nådige hr. Baron, denne korte oversigt om min ringe virken i den lange og for mig så kære tjenestetid, - er det ingenlunde fordi jeg vil rose mig deraf, - ej heller for at vente nogen belønning, thi denne nyder jeg årlig og daglig, idet jeg med familien i så lang tid hos Deres forfædre og nu hos Dem, haver mit gode tarvelige ophold, som jeg virkelig skønner meget på – men alene for Dem, min gode hr. Baron, som kender så lidet til det her omhandlende.

Til slutning vil jeg bede Gud om at De med Fru Baronessen må leve længe og have god helsen og sundhed, og at De stedse må beholde Deres kræfter til at styre det Dem nu .. .. .. kald, hvor De skal være som fader, … … … giver for så mange, hvis øjne og attrå … … … bliver fremdeles henvendt på Dem.



Skovfogedhuset i Fledskov




Denne beretning fra Skovlyst i 1833/34 er fundet på Tølløse Lokalarkiv.