Slægten Rolsted fra 1760
& Randis familie aner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Slægten Løvenskiold. (1620-
1. Leopoldus Løvenskiol (1620-
De fik fire børn
2. Herman Leopoldus (1677-
De fik 2 børn,
Herman blev derefter gift med Kirstine Sørensdattaer Brink (1696 – 1736).
De fik 4 børn: 1. Inger i 1717 (dødf.) 2. Severin i 1719-
3. Severin Løvenskiold (1719-
3.1 Lensbaron Michael Herman Løvenskiold blev født den 15. november 1751 på Aggersvold gods Holbæk, og døde den 9. april 1807 på Løvenborg gods.
Michael Herman blev den 18 maj 1774 gift med Komtesse Frederikke Juliane Marie Knut (1755-
De fik 5 børn:
Han blev juridisk kandidat i 1772, amtmand i Holbæk 1781 og i Kalundborg i 1783, var medlem af hoverikommissionen af 1795. Han blev kammerherre i 1774 og Ridder af Dannebrog i 1803. Han overtog ledelsen af godset i 1776, og officielt godset i 1789.
Det var Michael Herman Løvenskiold, i samråd med svogeren Christian Frederik von Numsen, ansatte Niels Rolsted som tjener ved baroniet Løvneskiold i 1782. Det var hans kone, baronesse Frederikke Juliane Marie Knut, det bar Niels og Mettes søn Carl Frederik Hermann, til dåben.
Løvenskiold slægten har for Slægten Rolsted haft meget stor betydning, men den har også for datidens samfund haft en meget betydelig indflydelse.
Det er næppe for meget sagt at Baron Michael Herman Løvenskiold og hans hustru Baronesse Frederikke Juliane Marie f. Knut, spillede en ikke uvæsentlig rolle for tilblivelsen af landboreformen.
Michael Herman Løvenskiold, blev i 1772 juridisk kandidat , 1774 auskultant i Rentekammeret, 1781 amtmand i Holbæk, 1783 tillige i Kalundborg, Sæbygård og Dragsholm Amter, førte desuden tilsyn med det odsherredske gods, kammerherre og hvid ridder, og han var en dygtig amtmand.
Michael Herman viste levende interesse for landboreformens gennemførelse, Løvenborg blev et af de første godser hvor der den 22.11.1791 blev gennemført en frivillig hoveriforening, og da man i 1795 udpegede en hoverikommissionen med henblik på at få hoveriet bestemt på de eksisterende godser, blev Michael Hermann Løvenskiold medlem af den sjællandske-
Han har ført en form for dagbog over de indtryk han modtog. Hans indignation over stupide godsejerkollegers hjerteløse holdning over for fæstebønderne finder man her i hans ligefremme udtryk. ”Engletålmodighed hørte til ikke at slå denne bondefjende på snuden”, lyder karakteristikken af en sådan bondeplager.
I andre dagbøger har han skrevet om forarmede bønder der om foråret ikke havde korn tilbage til udsæd, eller hvis køer og heste ikke var meget bevendt, så han flere gange måtte hjælpe dem. Det lykkedes Løvenskiold at få udflyttet 54 gårde, så markerne blev samlet. (P.E. Carlsen)
Da baron Michael Herman Løvenskiold døde 9. april 1807, oprettede han en delforretning hvorefter Baroniet Løvenborg med tilliggender, tilfaldt den ældste søn Carl Severin Christian Herman, medens Holden jernværk tildeltes den anden søn Eggert (Agga) Christopher Frederik, mod at han til sin ældre bror betale 86.000 Rigsdaler dansk Curant, foruden at han skulle overtage den på værket hvilende gæld på 248.000 Rdl.
Det kan være svært at se forholdet i værdien mellem Baroniet Løvenborgs besiddelser i Danmark, og Holden Jernværk med tilliggender i Norge, men det virker umiddelbart som at det har været en noget ulige fordeling.
Agga fik da heller aldrig Holden jernværk til at køre rundt, så det kunne give et fornuftigt udkomme, og lang mindre give til de helt nødvendige investeringer.
I sine mange breve til sin bror på Løvenborg, giver Agga ofte udtryk for at han savner Danmark og at han føler sig forvist til Norge.
Eggert kunne godt lide Norges natur, især mulighederne for jagt, passede ham fortrinligt, men hans hjerte tilhørte Danmark, festerne og de tilhørende jagter.
1. Carl Severin Christian Herman Løvenskiold, blev født den 3. marts 1783 på Vognserup og overtog godset i 1807, efter sin fars død. Carl døde i 1831 og blev gravsat den 9. November 1831 i Løvenskiolds Kapel på Nr. Jernløse kirkegård.
Det var Carl Severin Christian Herman Løvenskiold der sammen med sin fætter Severin fra Norge, fra de var omkring 6 år, blev undervis en time hver dag om naturen, af Niels. Carl Severin V. H. Løvenskiold er gravsat i Løvenskiolds gravkapel på Nr. Jernløse kirke.
Carl blev gift med Frederikke Elisabeth Conradine Kaas (1787-
Carl Severin Christian Herman og Frederikke fik 3 børn:
1 Herman Frederik Løvenskiold som blev født den 5 August 1805 i København, døde den 10. November 1877 i København, blev gravsat i Løvenskiolds Kapel på Nørre Jernløse Kirkegård.
2. Carl Eggert Georg Løvenskiold blev født 11. September 1806 og døde i 1884.
3. Frederikke Juliane Marie (1814-
Forholdet skulle vise sig at være mindre heldigt, ægteskabet blev aldrig lykkeligt og Baron Carl forelskede sig på et tidspunkt i Otto Reedtz-
Forholdet var gengældt, men hun opgav ham alligevel for en anden. Carl blev ulykkelig og var meget længe om at komme over det.
Ægteskabet med Frederikke endte med skilsmisse i 1931.
Et andet forhold som heller ikke var positivt, var forholdet til svigerfaderen, Kaas, han var en vrissen og sær mand. Han blev ofte vred og talte så i en nedladende tone, samtidig med at han havde et nedladende stift smil på læberne, denne nedladende væremåde og slet skjulte trusler, blev efterfulgt af en gnæggende latter.
Som om det ikke var nok, tog svigerfaderen ofte en gulddåse frem som han havde fået af Napoleon ved kongen af Roms barnedåb den 9. juni 1811, for lige som at understrege og vise sin magt.
Det var derfor en stor belastning for Carl Herman, at han var nødt til at låne penge af svigerfar, for at kunne få råd til driften af baroniet.
Eggert betegnede i breve til sin bror Carl, Frederikkes søstre som slanger, de var dog kun halvsøskende, da Frederikkes mor havde 1 søn og 3 døtre fra første ægteskab.
1.1 Herman Frederik Løvenskiold blev gift med Anna Elisabeth Theophile von Lüdinghausen friherreinse von Lüdinghausen. Anna blev født den 23 Marts 1809 i Roth Poniemon, Kurlan, Letland og døde den 31 August 1874 i København.
De fik 4 børn:
1. Carl Herman Frederik Vilhelm Ove Rammel Løvenskiold blev født den 13.Marts 1836 på Løvenborg gods, Holbæk og døde den 29 Juni 1917 i Roskilde. Han overtog Godset Løvenborg i 1831 efter sin fars død.
2. Oscar Valdemar Herman Leopoldus Løvenskiold blev født 1. Oktober 1837.
3. Anna Helene Marianne Løvenskiold blev født i (1839-
4. Therese Francisca Louise Løvenskiold
Hos de tre Løvenskiold der ovenfor er understreget, har en Rolsted været ansat som enten tjener, skovfoged, skovrider eller forvalter, dvs. fra. Michael Herman i 1782 over Carl Severin, til Herman Frederik i 1869, i alt 87 år.
Dog er det til Carl Severin, og broderen Eggert, der har været størst tilknytning. Eggert beskrives nærmere i det følgende
3.3 Eggert Christoffer Frederik Løvenskiold, søn af Michael Herman Løvenskiold blev født den 5. juli 1788 på Vognserup, døde den 5. februar 1861 på Frederiksberg, og blev gravsat i familiekapellet på Nr. Jernløse Kirkegård.
Han blev gift med Margaretha Frederikke Sophie (1785-
Margaretha Frederikke Sophie er gravsat i Løvenskiolds gravkapel på Nr. Jernløse kirke.
Eggert og Margretha fik 5. Børn:
1. N. Eggertsen (1814-
Sønnen
H.C. Andersen skrev, som en hyldest til Hermans musik til Sylfiden, digtet "Du gav Sylfiden smukke tonevinger.".
Eggert blev i 1804 forst-
Han overtog Holden jernværk i 1807 men flyttede først til Norge i 1811, for så, efter forgæves at have forsøgt at få værket til at løbe rundt, at forlade det og Norge i 1828.
Da Eggert overtog værket havde det været styret af forvalter Ludvig Poppe siden 1799, men hans stramme stil passede ikke med Eggerts stil, han var jo uddannet som løjtnant i København, og havde her levet et liv med fester og jagtture, bl.a. sammen med prins Frederik, den senere kong Frederik VI.
Den helt forskellige livsindstilling de to havde, gav en gensidig utilfredshed, for hvor Poppe, der kom fra en minedrift familie og var uddannet jurist, var meget alvorlig og seriøs i sin indstilling, så var baronen en levemand der var kendt som en ”fest laks” i det københavnske miljø.
I 1841 blev Europas første vilde fasaneri oprettet i Kongelunden af kongelige jægermester Egger Christopher Frederik Løvenskiold efter at være flyttet fra Jægerspris det foregående år.
I perioden frem til 1920 havde Det Kongelieg Fasaneri stor succes med opdrætningen af fasaner på sydsiden af øen, hvis antal i perioder kom op på over 1.000 stykker. Kongelunden har årligt forsynet kongehuset og flere store godser med flere hundrede fasaner.
Til trods for at fasaneriet blev nedlagt i 1929 er der den dag i dag stadigvæk et stort antal fasaner i området. Endvidere er der egern, rådyr, ræve og mange fugle arter.
Fæstebrev 1786 -
Peder Johansen fæster den gård i Trønninge "som han i nogen tid har beboet, hvilken gård, som efter Landmaalingens Nye Matrikel skylder af hartkorn ager og eng 8 tdr. 2skp. 3 album, førnævnte Peder Johansen sin livstid må nyde, bruge og fæste beholde, så længe han deraf årlig og i rette tider svarer og betaler alle kongelige skatter og contributioner (afgifter), ordinære og ekstraordinære og enten nu eller herefter maatte vorde paabudne samt til hvert års Martine svarer efter jordebogen landgilde:
Byg 6 tdr. 6 skp. havre 18. tdr. 3 skp., samt i småredsel 1 lam, 1 gås, 2 høns og 20 æg.
Han forretter hoveri og rejser lige med sine naboer, villige og upåklagelig, når han derom tilsagt.
Gårdens bygninger og besætning skal han stedse forbedre og forsvarlig vedligeholde. Jorden i marken forsvarlig røgter og gødsker samt dyrker og ej noget af gårdens tilliggende til anden bortlejer til upligt...... holder fred, enighed og vedtægt med sine naboer og sognemænd, på uforsvarlig måde sig ikke med noget lovstridigt befatter, såsom krohold eller deslige, men derimod forholder sig efter loven, med humle kuglers lægning, Pile og gode frugttræer plantning, sten og giærders og jordgrøfters opsættelse og opkastelse, sit herskab og dennes beskikkede fuldmægtig hørig og lydig og iøvrigt som min fæster aller underdanigst rette og forholde sig efter Hans kgl. Maj. allernådigste lov og straf, og som fæster er overleveret og have imodtaget gården og besætningen i god og forsvarlig stand, så til forpligtes herved og ved dødsfald eller fratrædelse dertil at vorde og blive ansvarlig stand, ligesom han og til forpligtes i fald han enten skulle lade gårdens bygninger forfalde, forringe besætningen eller pådrage sig noget af det han er pligtig at svare af stedet udi kgl. skatter og landgilde med videre, da at aftiene sådant med 1 a 2 dages ugentlig arbejde for herskabet, hvorimod hand på hands (side) således blivende restance skal blive afskreven 1 mark for hver dags arbejde, indtil hans pådragne restance derved bliver afbetalt.
For indfæstningen at svare er han befriet og en ......dette fæste brev in duple udstedt, hvoraf enhver sin anpart annammer, dette til bekræftelse under min hånd og signetter.
Løvenborg, d. 27. december 1786. M.C.H.Lovenskiold
Baroniet Løvenskiold.
Når man har besluttet at fortælle mere om Rolsted slægten end de personlige data, også historien om personerne, og om historien i samtiden, er det naturligt også at fortælle om Slægten Løvenskiolds betydning for Rolsted slægten, men også for det danske samfund.
Til at fortælle om Løvenskiold og Løvenborg, har jeg benyttet mig, af et besøg på Løvenborg og min samtale med Bolette Friis, som jeg ved den lejlighed forærede et hæfte med Niels Rolsteds erindringer.
Andre oplysninger har jeg fra Pia Wiedemanns bog ”Løvenskiold til Løvenborg” som jeg har køb.
Den fortæller på sin egen spændende måde om Løvenskiold slægten både i Norge som Danmark.
|
|
|
|
|
Foto angående Løvenskiold slægten.
Bolette Friis, med Niels erindringer.
Pia og Bogen
Det var ved sin ansættelse hos baron Michael Herman Løvenskiold i 1782, at Niels Rolsted fik et stabilt udgangspunkt for sit voksen liv.
Hans flittige og dygtige arbejde, først som tjener, men senere med andet praktisk arbejde, gjorde, at han først blev udnævnt til skovfoged og senere til skovrider.
Det var Carl Severin Christian Herman, der først udnævnte Niels til Skovfoged og senere Skovrider, og det var hans søn Herman Frederik Løvenskiold, der i 1932 gav Niels sølvpokalen for 50 års tro tjeneste ved Baroniet.
Baron Løvenskiold sørgede for at hans arbejdere fik ordentlige forhold, og de ansattes børn fik skoleuddannelse, hvilket ikke mindst Niels og Mettes børn fik glæde af, så de alle kunne få gode stillinger, nogle endda meget fremtrædende stillinger, i det danske og Norske samfund.
Løvenborgs ejere.
Bisp Absalon skænkede landsbyen Ellinge til Sorø kloster. Gården Ellinge var sæde for Roskilde Bispens lensmænd, Ellinge blev inddraget ved reformationen som Kronlen.
Kronen solgte i 1547 Ellinge til Hans Barnekow. (Gammel adelsslægt af Vendisk æt.) Han omdøber Elline til Birkholm.
Han blev i 1550 gift med Mette Oxe, søster til Rigshofmester Peder Oxe.
På Løvenborg findes der en altertavle fra Nørre-
Hans Barnekov, (1601-
Frederik Baron Vittinghof kaldet Scheel køber i 1684 Birkholm.
Birkholm blev i 1735 pantsat til Hofmester Frederik von Möstig, der i 1738 solgte boet efter A. F. Von Mösting Birkholm til Herman Leopoldus (1677-
Lensbaron Severin Leopoldus Løvenskiold, (1719-
Michael Herman Løvenskiol (1751-
Carl Severin Christian Løvenskiold (1783-
Herman Frederik Løvenskiold (1805-
Carl Herman Vilhelm Rammel Løvenskiold overtog godset i 1877, under administration 1878.
Fritz Løvenskiold (1911-
Med ham uddør den friherrelige danske gren af familien Løvenskiold.
I 1938 sælges Løvenborg hovedgård til Greve Chrisian Carl Ahlefelt-
Efter hans død i 2000, overtog sønnen Greve Christian Knud Ahlefeldt-
Broen til indgangspartiet på Løvenborg.
Pavillon i Løvenborgs park.
Løvenborg gods
Løvenborg gods Avlsbygninger
Vognserup gods
Vognserup gods
Vognserup gods med sø
Gammelt postkort af Holden jernværk.
Holden jernværk, nu Ulefoss værk.
Foto taget i 2014
Dokumenter angående Løvenskiold.
Den ovenfor omtalte Gulddåse.
