Online slægtsbog om
Slægten Rolsted fra 1760
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rasmus Rolsted, søn af Skovrider, Niels Rolsted og Mette Sophie Grønbech, blev født den 8 marts 1800 i Fledskov Ugerløse, Holbæk, blev døbt den 27. Apr. 1800 i Ugerløse Kirke, døde den 9. Aug. 1873 i Nyrup, 73 år gammel, og blev begravet den 13. Aug. 1873 på Ugerløse Kirkegård.
Rasmus blev gift med Edele Birgitte Fischer den 13. nov. 1832 i Kundby Kirke. Edele blev født den 11. jan. 1808 i Kundby og døde den 15. sept. 1872 i en alder af 64 år.
|
|
|
|
|
|
|
OM GRENEN Rasmus Rolsted.
Rasmus blev gift med sin kusine, Else Birgitte Fischer, datter af hans fars søster Karen, og Henrik Alexander Frederik Fischer.
Rasmus var fæster af gården i Nyrup, hans tredje søn Hans Peter overtog gården som fæster, efter sin far, og købte så gården i 1872. den var i slægtens eje til 1990, dvs. at gården da havde været i Rolsted's besiddelse i ca. 160 år.
Da Niels blev pensioneret flyttede han ind hos sønnen Rasmus, her boede han og hans invalid datter Karen Sophie til deres død, Niels døde den 7. Jan. 1847, og Karen døde den 18. Maj 1874.
Rasmus grenen er den største gren, og på grund af forholdet til gården i Nyrup, der senere omtales som Slægtsgården, som slægtens har hhv., forpagtet og ejet i ca. 160 år, har denne gren sin egen historie.
Niels Gotfred søn af Rasmus Rolsted og Edele Birgitte Fischer, blev født den 18 august 1935, døde 9. Januar 1910 i Assentorp
Niels Gotfred blev gift med Maren Sofie Hansdatter den 18. dec. 1858 i Ugerløse Kirke. Maren blev født den 11. nov. 1835 i Undløse og døde den 26. maj 1906 i Stenlille.
Hans Peter Rolsted søn af Rasmus Rolsted og Edele Birgitte Fischer. Han blev født 28.06.1837 og døbt 20. August 1837. Han døde 22.11.1912.
Hans blev gift med Ane Pedersen. Født 5. Maj 1843. D. 12. Maj 1879. Begravet 19. Maj, Uggerløse
Hans blev gift med Maren Christensen den 19. Jan 1878 Hun blev født 20. Juni 1850, døde 20.11.1884.
Hans blev gift med Ane Petrine Weinreich den 9. Feb 1889 Hun blev født 17.08.1865, døde 3.04.1938.
Som det fremgår af nedenstående annonce, ønskede Hans Peter at sælge gården i december 1897.
På det tidspunkt havde han, Niels Peter af første ægteskab der havde 7 børn, og åbenbart ikke var interesseret i at overtage gården.
Så var der Rasmus af andet ægteskab på 19 år, og Peder Kristian på 18 år, der var to piger og så fik han med sin tredje Kone, Frederik i 1889, og en pige i 1896.
Hvad der har ændret sig, og nøjagtig hvornår Rasmus overtager gårde vides ikke.
Men han overtager den, og gården går i arv til Rasmus og Kirstines adoptivbarn Aase Birgitte, der sælger den i 1990.
Herunder ses det væsentligste af dokumenterne Skøde og Købsdokument for Hans Peter Rolsteds køb af Gården
Matr.nr. NYR 0001 A, Nyrup by Ugerløse, Nyrupvej 11.
Holger Rolsted søn af Peder Kristian og Ane Margrethe, blev født den 11.02.915 og døde 19.02.1984.
Han blev gift med Else Gertrud Julie Galthen den 11.06l.1937. Hun blev født den 05.05.1915 og døde den 24.10.2001.
Dronning Dagmars dreng
Carl af Rise til hest.
Udført af Svend Lindhart
støbte af Holger Rolsted.
Opsat i Skanderborg i 1970 under overværelse af
Kong Frederik 9.
Ørn af Anker Hoffmann,
støbt af Holger Rolsted.
Opsat i 1969 i Brønderslev.
Bronzeskulpturen,
Mor med børn,
af Helge Holmskov, støbt af Holger Rolsted,
Står i Gladsaxe
Bronze Tyren af Gudrun Lauesen, støbt af Holger Rolsted, blev opsat i 1977 ved Rødovre rådhuse.
Denne fine skulptur lavet af Jørgen Thoms og støbt af
Holger Rolsted, står i glasgangen på Roskilde Kongrescenter.
Pige med kurv af Arno Axelsen Støbt i bronze af Holger Rolsted.
Hans Peter Rolsted
Rasmus Rolsted
Haralds Slagterforretning i Ugerløse
Søby Brunkulslejre.
Brunkulslag findes især i Midt-
Allerede under første verdenskrig. 1914-
Katastrofen for brændselsforsyningen blev afværget takket være de hidtil ukendte, store forekomster af brunkul. Ved krigens begyndelse kendte man ikke de store forekomster af brunkul i Søbyområdet. Det skete først efter geologernes omfattende boringer i undergrunden.
Allerede i 1940 begyndte nogle arbejdsløse, lokale arbejdere at grave brunkul. Det skete med trillebør, spade, skovl og greb, brændselsmanglen medførte på få år, at det ene brunkulsleje blev til 30-
Danmark havde ved krigens begyndelse en arbejdsløshed på 24% og arbejdere strømmede til Søby. Fra de omkringliggende egne kørte de morgen og aften de ca. 3+-
I Søby lejet opstod en klondyke by af beskedne træbarakker, gamle rutebiler og småskure. Det blev en by på 1500-
Da højspændningsledningen kom til Søby, blev brunkulsbrydningen mekaniseret. Sandlaget blev fjernet på 50-
Efter standsningen i afsætningen i 1950, kom der igen gang i brunkulsbrydningen da der af Hoffmann og sønner og Karl Nielsen, Vejle, blev indgået en kontrakter med levering af kul til højspændingsværkerne.
Hoffmann og sønner afsendte således 600-
Produktionen af brunkul fra disse lejer standsede i 1968.
Ovenstående er hentet fra en lille folder om brunkulsmuset i Søby, skrevet af Johannes Rolsted i 1977.
Skolebillede fra Kølkær skole. Lærerne er Sofie Christensen og Niels Johannes Rolsted.
Peter Rasmus Rolsted søn af Rasmus Rolsted og Karen Christine Hansen, blev født 26 marts 1902, døde 19 februar 1975.
Han blev gift med Kristine Nielsen den 24 juli 1923. Hun blev født 24 juli 1900, døde 2. September 1993.
Peter Rasmus Rolsted
Rasmus Rolsted var søn af Niels Gotfred Rolsted og Maren Sofie Hansdatter. Han blev født 15. Sept 1865 i Saltofte og døbt 5. November i Stenlille kirke. Han døde 31. Oktober 1944.
Rasmus blev gift med Ane Kathrine Marie Olsen den 18. April 1891. født 14. Februar 1869 døbt 18. April i Tølløse kirke, Død den 9. Maj 1897, Begravet den 15. Maj 1897 på Tølløse kirkegård.
Rasmus blev gift 2. gang med Karen Cristine Hansen Hun blev født 6. Marts 1870 og døbt 29. April i Søstrup kirke. Hun døde den 21. Marts 1927, er begravet på Odense kirkegård.
Niels Gotfred Rolsted
Rasmus Rolsted
Rasmus Rolsted (1878-
Rasmus Rolsted blev gift med Kirstine Vilhelmine Olsen (1889-
Slægtsgården blev i første omgang taget i fæste af Niels’ søn Rasmus Rolsted (1800-
Rasmus og Kirstine adopterede iflg. kgl. bev. af 23 august 1941, Aase Birgitte (1933-
Aase Birgitte overtog gården men solgte den i 1990.
Rasmus Rolsted’s Spiralsengefabrik i København.
I politietes registerblade angives
den 1 novmber 1912 at Rasmus er stolefabrikant og bor Ny Carlsbergvej 88,1.
Faktum er at Rasmus på et tidspunkt har været indehaver af en virksomhed i et kælderlokale i København, som bl.a. fremstillede spiralbunde til senge og divaner.
Rasmus og Stine Rolsted
Peter Rasmus og Kristine "Stine" Rolsted foran deres tobaksforretning på Landemærket 55 i København.
Peter Rasmus Rolsted’s Tobaksforretning i Landemærket.
Under oplysninger om Hans Peter Rolsted, der købte gården i Nyrup, er der et foto som gården så ud dengang.
Ovenstående foto er taget i 2006 og viser det nye stuehus som blev bygget i 2002.
Hans Christian Rolsted
Hans Christian Rolsted’s forretninger i Stenlille.
Hans Christian Rolsteds Snedkeri i Stenlille.
Billedet må være fra et tidspunkt efter 1902 for Høng-
Iflg. billedteksten solgtes der bl.a. Ligkister fra forretningen.
Bygningen i Stenlille 2013.
Efter salget af ligkister blev der senere åbnet en Købmandsforretning i lokalerne.
Fotoet viser hvordan den bygning hvori Hans Christian Rolsted havde snedkeri, så ud i 2013.
Hans Christian Rolsted, søn af Niels Gotfred Rolsted og Marie Sofie Hansdatter. Han blev født den 22. Feb. 1862, døbt den 4. appril 1862 i St. Tåstrup kirke. Døde 8. Aug. 1935 i Holbæk, blev begravet den 14. Aug. På Sct. Nikolai kirkegård.
Hans blev gift med Johanne Marie Nielsen den 23. Nov. 1892. Hun blev født den 4. Apr. 1864, døbt den 5. Juni i Munke bjerby kirke, død den 4. Feb. 1952, begravet 10. Feb. På Sct. Nikolai Kirkegård
Harald Svend Rolsted f. 23 Sep. 1905 er søn af Laurits Martin Jensen og Sofie Rolsted.
Blev døbt Harald Svend Rolsted Jensen, men i flg. bevilling fra 1957 af Holbæk Amt, er familienavnet nu Rolsted, så navn nu er Harald Svend Rolsted
Alle 6 børn er oprindelig døbt Rolsted Jensen.
De fire har slettet dåbs navnet Jensen og hedder nu Rolsted.
Harald blev gift med Ingeborg Andersen
Harald Svend Rolsted Jensens efterslægt
1-
+ Ingeborg Andersen f. 18 Jun. 1906, Tingtved By, Søstrup, d. 25 Dec. 1977, Hvidovre
|-
| + Else Thomsen f. 6 Aug. 1933, Kirke Stillinge, d. 1 Aug. 2017
|-
|-
|-
| + Gert Neupart d. 1 Jan. 1985
|-
| + Bent Højland f. 23 Sep. 1935, d. 30 Dec. 1983
| + Hans Clausen
|-
+ Anny Andersen
Carl Bent Rolsted
Carl Bent Rolsted, (1927-
1-
+ Else Thomsen f. 6 Aug. 1933, Kirke Stillinge, d. 1 Aug. 2017
|-
| + Lis Bonde f. 15 Maj 1955
| |-
| |-
|-
+ Helle Westrup
|-
Foto angående Rasmus grenen.
Harald Svend Rolsted Jensen.
Niels Gotfred Rolsteds efterslægt
1-
+ Maren Sofie Hansdatter f. 11 Nov. 1835, Undløse, d. 26 Maj 1906, Stenlille, Holbæk
|-
| + Frederik Wilhelm Jensen f. 19 Jan. 1862, Assentorp, Stenmagle, Alsted, Sorø, d. 23 Jan. 1927, Assentorp, Stenmagle, Alsted, Sorø
| |-
| | + Ingeborg Elisabeth Hansen f. 26 Okt. 1893, Sigersted huse, Ringsted , Sorø, d. 1982, (Stenmagle kirkegård, Alsted, Sorø)
| |-
| | + Niels Hendrik Pedersen f. 12 Sep. 1885, Valsømagle, Haraldsted, Ringsted, Sorø
| |-
|-
|-
| + Johanne Marie Nielsen f. 4 Apr. 1864, Munke Bjergby, d. 6 Feb. 1952, Gentofte Sygehus, København
| |-
| | + Hanne Marie Andreasen f. 5 Apr. 1904, Stenmagle, Sorø, d. 11 Dec. 1979, Herning sygehus
| |-
| |-
| |-
| |-
| + Ninna Simonia Asta Hansen f. 7 Okt. 1906, Hjallelse, Dalum, Odense,, d. 6 Aug. 1984, Kastrup
|-
| + Ane Kathrine Marie Olsen f. 12 Feb. 1869, Tølløse, d. 9 Maj 1897, Tølløse
| |-
| |-
| | + Ane Dorthea Sørensen f. 17 Apr. 1891, St. Tåstrup, Holbæk,, d. 16 Okt. 1926
| | + Paula Nanny Larsen f. 11 Nov. 1901, Kyringe
| |-
| | + Karla Ebba Westergaard Sørensen f. 19 Jun. 1902, d. Jul. 1978
| | + Anne Marie Kristina Wettergren f. 22 Jul. 1905, d. Sep. 1991
| |-
| | + Edith Linea Cathrine Salomonsen f. 23 Okt. 1898, Helsingør
| |-
| + Emanuella Loise Hermandine Tånning f. 30 Nov. 1890, København Sct. Matthæus, d. 2 Dec. 1961, Odense
| + Karen Christine Hansen f. 6 Mar. 1870, Søstrup, Holbæk, d. 21 Mar. 1927, Odense
| |-
| |-
| | + Kristine Nielsen f. 24 Jul. 1900, d. 2 Sep. 1993, Allehelgen, København
| |-
| | + Judith Kathrine Christensen f. 28 Mar. 1904, Vor Frue Odense, Odense
| |-
|-
| + Conradine Elisabeth Meisner f. 15 Sep. 1875, Køge, d. 29 Nov. 1954
| |-
| | + Etvin Schlømer Withoff Hansen f. Omkr 1900, Frederiksbeg, d. 17 Dec. 1956, Emmauskirken Frederiksbegr
| |-
|-
+ Caroline Louise Frederikke Bayer f. 20 Aug. 1879, d. 2 Dec. 1945, Sct. Elisabeth Hospital, Holbæk
|-
| + Kirstine Virginia Holm Petersen f. 23.11.1905, Esbjerg, Skast, Ribe, d. 16.01.1959, Centralsygehuset, Tveje Mølle, Holbæk
| + Anine Hansine Hansen f. 7 Apr. 1903, Rørvig, Holbæk
|-
| + Else Marie Halle f. 19 Dec. 1913, Vor Frue Svendborg, Sunds, Svenborg, d. Omkr 1972
| + Gudrun Alice Ringling f. 26 Jun. 1908
|-
+ Else Kirstine Jensen f. 7 Feb. 1909
Hans Christian Rolsteds efterslægt
1-
+ Johanne Marie Nielsen f. 4 Apr. 1864, Munke Bjergby, d. 6 Feb. 1952, Gentofte Sygehus, København
|-
| + Hanne Marie Andreasen f. 5 Apr. 1904, Stenmagle, Sorø, d. 11 Dec. 1979, Herning sygehus
|-
|-
|-
|-
+ Ninna Simonia Asta Hansen f. 7 Okt. 1906, Hjallelse, Dalum, Odense,, d. 6 Aug. 1984, Kastrup
Slægtsgården blev i første omgang overtaget i fæste af Hans Peter efter hans far Rasmus.
I 1872 købte Hans Peter gården, der så gik i arv til sønnen Rasmus.
Fra Rasmus gik gården i arv til hans og Kirstine Vilhelmines adoptivdatter
Aase Birgit, som solgte gården i 1995.
Hans Peter Rolsteds efterslægt
1-
+ Ane Pedersen f. 5 Maj 1843, Jonstrup by Ugerløse, d. 12 Maj 1879, Holbæk, Centralsygehuset
|-
+ Emilie Christine Larsen f. 7 Jan. 1861, Sankt Paul, København, d. 29 Jan. 1940, De Gamles hjem, Holbæk
|-
| + Karen Kirstine Hansen f. 28 Mar. 1884, Bakkendrup, Holbæk, d. 20 Jan. 1960, Holbæk
|-
|-
| + Mads Peter Madsen f. 19 Nov. 1890, Grevinge, Ods, Holbæk
|-
|-
| + Adam Vilhelm Brodersen f. 13 Okt. 1891, København, Fødselsstiftelsen, d. 24 Feb. 1976
|-
| + Anna Sara Dorthea Marie Khristensen f. 8 Mar. 1897, Holbæk
|-
| + Aksel Olivarius Rosenkrands Olsen, Automekaniker f. 6 Sep. 1891, Avdebo, Hagested, Tuse, Holbæk, d. 1 Jun. 1979, Holbæk
|-
+ Eigil Haudrup
+ Maren Christensen f. 20 Jun. 1850, Ugerløse, d. 20 Nov. 1884, Ugerløse
|-
| + Kristine Vilhelmine Olsen f. 20 Nov. 1889, Assentorp, Stenmagle, Alsted, Sorø, d. 1980
| |-
| + Jens Ludvig Christensen f. 14 Jul. 1930, Tersløse Mark, Tersløse, d. 20 Jul. 2007, Dianalund
|-
| + Ane Margrethe Nielsen f. 13 Okt. 1883, Uggerløse
| |-
| | + Valborg Johanne Mathilde Eriksen f. 4 Aug. 1904, d. 1969
| |-
| | + Nonny Hansen f. 10 Jul. 1898, d. 24 Jun. 1988, Herlev
| |-
| + Else Gertrud Julie Galtheen f. 5 Maj 1915, København, Rigshospitalet, d. 24 Okt. 2001, Brønshøj
|-
| + Hans Peter Larsen f. 24 Sep. 1876, Ulkestrup, Holbæk, d. 1 Maj 1963, Sygehjemmet "Solbjerg" Sdr. Nyrup, Kalundborg
| |-
| |-
| |-
| |-
| | + Svend Nielsen f. 10 Aug. 1910, d. 3 Dec. 1987
| |-
| |-
| | + Hans Christian Marius Christiansen f. 1 Maj 1911, Errindlev, Lolland, d. 22 Aug. 2000
| |-
| |-
| | + Jakob Christian Petersen f. 9 Sep. 1920, Tølløse, d. 15 Nov. 1981, Holbæk, Centralsygehuset
| |-
| + Ejner Bøgesø Nielsen f. 8 Nov. 1915, Sundby, København, d. 6 Sep. 1994
|-
| + Laurits Martin Jensen f. 26 Okt. 1879, Undløse, d. 24 Dec. 1950, Undløse
| |-
| | + Johannes Hansen
| |-
| |-
| | + Ingeborg Andersen f. 18 Jun. 1906, Tingtved By, Søstrup, d. 25 Dec. 1977, Hvidovre
| |-
| + Magnus Fangholm f. 20 Jul. 1912, Stadslunde, Udby, Tuse, Holbæk, d. 27 Jan. 1989, Holbæk
|-
|-
+ Ane Petrine Weinreich f. 17 Aug. 1865, Arnakke Ågerup, Holbæk, d. 3 Apr. 1938
|-
|-
+ Hans Alfred Nielsen f. 13 Jan. 1898, d. 27 Sep. 1956
|-
+ Lisa Wright Jensen f. 7 Jan. 1927
Om Holger Rolsted. Han blev udlært bronzestøber hos kongelig hof-
Han åbnede sit eget værksted i Herlev i 1945.
Holger havde kontakt til de fineste billedhuggere i Danmark og har støbt mange spændende opgaver der er udstillede både her i landet og i udlandet som Sverige, Norge og Paris i Frankrig.
Holger var en af de sidste bronzestøbere her i landet, han var afholdt af de kunstnere der kom i hans virksomhed og som sørgede for at holde ham beskæftiget fra tidligt til sent.
Holger har bl.a. Støbt den buste af polarforsker Ejnar Mikkelsen, der står på Langelinie, men også enhest i naturlig størelse, som billedhugger Svendt Lindhardt er mester for, er det blevet til, den står i Skanderborg.
En Ørn af Anker Hoffmann, har han også lavet, ligesom det er blevet til en skulptur i Gladsaxe og Hvidovre kommuner.
Rasmus Rolsteds efterslægt
1-
+ Else Birgitte Fischer f. 11 Jan. 1808, Kundby, d. 15 Sep. 1872, Nyrup
|-
| + Christiane Larsen f. 19 Maj 1835, Bækkehuset, Valsølille, Sorø, d. 22 Dec. 1919, Tostrup Overdrevshjem, Tostrup
|-
| + Maren Sofie Hansdatter f. 11 Nov. 1835, Undløse, d. 26 Maj 1906, Stenlille, Holbæk
| |-
| | + Frederik Wilhelm Jensen f. 1901.1862, Assentorp, Stenmagle, Alsted, Sorø, d. 23.01.1927, Assentorp, Stenmagle, Alsted, Sorø
| |-
| |-
| | + Johanne Marie Nielsen f. 4 Apr. 1864, Munke Bjergby, d. 6 Feb. 1952, Gentofte Sygehus, København
| |-
| | + Ane Kathrine Marie Olsen f. 12 Feb. 1869, Tølløse, d. 9 Maj 1897, Tølløse
| | + Karen Christine Hansen f. 6 Mar. 1870, Søstrup, Holbæk, d. 21 Mar. 1927, Odense
| |-
| | + Conradine Elisabeth Meisner f. 15 Sep. 1875, Køge, d. 29 Nov. 1954
| |-
| + Caroline Louise Frederikke Bayer f. 20 Aug. 1879, d. 2 Dec. 1945, Sct. Elisabeth Hospital, Holbæk
|-
| + Ane Pedersen f. 5 Maj 1843, Jonstrup by Ugerløse, d. 12 Maj 1879, Holbæk, Centralsygehuset
| |-
| + Emilie Christine Larsen f. 7 Jan. 1861, Sankt Paul, København, d. 29 Jan. 1940, De Gamles hjem, Holbæk
| + Maren Christensen f. 20 Jun. 1850, Ugerløse, d. 20 Nov. 1884, Ugerløse
| |-
| | + Kristine Vilhelmine Olsen f. 20 Nov. 1889, Assentorp, Stenmagle, Alsted, Sorø, d. 1980
| |-
| | + Ane Margrethe Nielsen f. 13 Okt. 1883, Uggerløse
| |-
| | + Hans Peter Larsen f. 24 Sep. 1876, Ulkestrup, Holbæk, d. 1 Maj 1963, Sygehjemmet "Solbjerg" Sdr. Nyrup, Kalundborg
| |-
| | + Laurits Martin Jensen f. 26 Okt. 1879, Undløse, d. 24 Dec. 1950, Undløse
| |-
| |-
| + Ane Petrine Weinreich f. 17 Aug. 1865, Arnakke Ågerup, Holbæk, d. 3 Apr. 1938
| |-
| |-
| + Hans Alfred Nielsen f. 13 Jan. 1898, d. 27 Sep. 1956
|-
| + Thora Vilhemine Larsen f. 26 Jul. 1848, Aarby, Holbæk,, d. 1924
| |-
| |-
| |-
| | + NN Rasmussen
| |-
| |-
| |-
|-
+ Søren Jacobsen f. 3 Feb. 1843, Skov Vallenderød, Tølløse, d. 17 Okt. 1897
Klik for støre billede/tekst
Fotos fra Dagmar Astrid Rolsted Larsens begravelse i 1927.
Stående fra venstre: Martin Jensen, Andrea Jensen, Ingeborg Andersen (Harald Svends kone)
Rasmus Rolsted, Ane (Peter Rolsteds kone), Mine (Rasmus kone), Nielsine (søster til Hans Peter Larsen), Ingrid M Rolsted Jensen (Matrtins og Karen Sofie Rolsteds datter), Harald Rolsted Jensen.
Siddend fra venstre: Mary Rolsted (Søster til Marie Rolsted Larsen)
Marianne (Søster til Hans Peter Larsen)
Hans Peter Larsen.
Marie Rolsted Larsen
Birte Marie Birgitte Rolsted Larsen
Anne Rolsted (Mor til Mary)
Poul Johan Rolsted Nielsen (Søn af Mary).
Niels og Hannes gravsten på Kølkær kirkegård, bliver efter det oplyste bevaret for eftertiden.
Tørve Søren’s hus.
Her ses en af sandtransportørerne der kom i anvendelse efter at højspændingsledningen var kommet til Søby.
Fotos fra brunkulslejren i Kølkær der var i drift fra 194o til 197o.
I dag ligger det meste af området som beplantet, og de smukke, men livsfarlige brunkuls-
Niels Johannes Rolsted
Niels Johannes Rolsted (1893-
Han blev gift med Hanne Marie Andreasen Hun blev født den 5. Apr døbt 23 maj i Stenmagle kirke, død den 11. Dec 1979 i Herning begravet på Kølkær kirkegård.
1-
+ Hanne Marie Andreasen f. 5 Apr. 1904, Stenmagle, Sorø, d. 11 Dec. 1979, Herning sygehus
|-
| + Helge Jessen f. 4 Feb. 1939, Gram, Haderslev, d. 21 Sep. 2002, (Vær Kirkegård, Horsens)
|-
+ Hans Jørn Hansen f. 22 Okt. 1937, Ovtrup, Vester Horne, Ribe
Sammensat foto der viser gården som den ser ud i dag med det nye stuehus.
Holger Rolsteds efterslægt.
1-
+ Else Gertrud Julie Galtheen f. 5 Maj 1915, København, Rigshospitalet, d. 24 Okt. 2001, Brønshøj
|-
| + Jytte Jensen
| |-
| |-
| + Henriette Carlslund Schlichter
| |-
|-
| + Jytte Marianne Christensen
| |-
| | + Svend Nyegaard
| | |-
| |-
|-
+ Jan Hildebrandt
|-
| + Paula Meldgård
| |-
| |-
|-
1-
+ Maren Christensen f. 20 Jun. 1850, Ugerløse, d. 20 Nov. 1884, Ugerløse
|-
| + Kristine Vilhelmine Olsen f. 20 Nov. 1889, Assentorp, Stenmagle, Alsted, Sorø, d. 1980
| |-
| + Jens Ludvig Christensen f. 14 Jul. 1930, Tersløse Mark, Tersløse, d. 20 Jul. 2007, Dianalund
Peder Christian Rolsted
Peder Christian Rolsted blev født den 31. Marts 1879 og døde 14. September 1963.
Han var søn af Hans Peter Rolsted og Maren Christensen.
Han blev gift med Ane Margrethe Nielsen, den 26. Jul. 1903. Hun blev født 13. Oktober 1883.
Uddannet Tømrer, snere maskinsnedker i Kalundborg.
Formand for Husum-
Klik for større billede og tekst.
Erhardt Johannes søn af Peder Kristian og Ane Margrethe, blev født den
23 marts 1907 og døde den 1. April 1991.
Erhardt blev gift med Nonny Hansen
den 29 april 1934.
Hun blev født den 10 juli 1898.
Hun døde den 24 juni 1988.
Erhardt var bror til
Bronzestøber Holger Rolsted.
Erhardt Johannes Rolsted´s
Viktualieforretning
i Husum 1961-
Erhardt Johannes Rolsted
Erhardt Johannes Rolsted.
Holger Rolsted
-
| + Ane Margrethe Nielsen f. 13 Okt. 1883, Uggerløse
| |-
| | + Valborg Johanne Mathilde Eriksen f. 4 Aug. 1904, d. 1969
| |-
| | + Nonny Hansen f. 10 Jul. 1898, d. 24 Jun. 1988, Herlev
| |-
| + Else Gertrud Julie Galtheen f. 5 Maj 1915, København, Rigshospitalet, d. 24 Okt. 2001, Brønshøj
|-
| + Hans Peter Larsen f. 24 Sep. 1876, Ulkestrup, Holbæk, d. 1 Maj 1963, Sygehjemmet "Solbjerg" Sdr. Nyrup, Kalundborg
| |-
| |-
| |-
| |-
| | + Svend Nielsen f. 10 Aug. 1910, d. 3 Dec. 1987
| |-
| |-
| | + Hans Christian Marius Christiansen f. 1 Maj 1911, Errindlev, Lolland, d. 22 Aug. 2000
| |-
| |-
| | + Jakob Christian Petersen f. 9 Sep. 1920, Tølløse, d. 15 Nov. 1981, Holbæk, Centralsygehuset
| |-
| + Ejner Bøgesø Nielsen f. 8 Nov. 1915, Sundby, København, d. 6 Sep. 1994
|-
| + Laurits Martin Jensen f. 26 Okt. 1879, Undløse, d. 24 Dec. 1950, Undløse
| |-
| | + Johannes Hansen
| |-
| |-
| | + Ingeborg Andersen f. 18 Jun. 1906, Tingtved By, Søstrup, d. 25 Dec. 1977, Hvidovre
| |-
| + Magnus Fangholm f. 20 Jul. 1912, Stadslunde, Udby, Tuse, Holbæk, d. 27 Jan. 1989, Holbæk
|-
|-
Karen Rolsted
|-
| + Laurits Martin Jensen f. 26 Okt. 1879, Undløse, d. 24 Dec. 1950, Undløse
| |-
| | + Johannes Hansen
| |-
| |-
| | + Ingeborg Andersen f. 18 Jun. 1906, Tingtved By, Søstrup, d. 25.12.1977, Hvidovre
| |-
| + Magnus Fangholm f. 20.07.1912, Stadslunde, Udby, Tuse, d. 27.01.1989, Holbæk
Rasmus Rolsteds efterslægt
1-
+ Ane Kathrine Marie Olsen f. 12 Feb. 1869, Tølløse, d. 9 Maj 1897, Tølløse
|-
|-
| + Ane Dorthea Sørensen f. 17 Apr. 1891, St. Tåstrup, Holbæk,, d. 16 Okt. 1926
| |-
| | + Dagmar Alvilda Madsen Pedersen f. 2 Feb. 1913, Storenor Mark, Malling, Århus, d. 04.07.2003, Hundested Plejehjem.
| |-
| | + Frederik Vilhelm Velling f. 19 Mar. 1916, Skive
| |-
| + Ellen-
| + Inger Lise Frederiksen f. 28 Jun. 1930, København, Rigshospitalet
| + Paula Nanny Larsen f. 11 Nov. 1901, Kyringe
| |-
| + Birthe Lissie f. 1 Nov. 1940
|-
| + Karla Ebba Westergaard Sørensen f. 19 Jun. 1902, d. Jul. 1978
| |-
| | + Eli Jeftha Lieberkind f. , Helligkors, København
| |-
| + Anne Marie Kristina Wettergren f. 22 Jul. 1905, d. Sep. 1991
| |-
|-
| + Edith Linea Cathrine Salomonsen f. 23 Okt. 1898, Helsingør
| |-
| | + Lonny Edith Hansen f. 19 Jul. 1921
| |-
| + Tove Annelise Larsen f. 28 Dec. 1927
|-
+ Emanuella Loise Hermandine Tånning f. 30 Nov. 1890, København Sct. Matthæus, d. 2 Dec. 1961, Odense
|-
+ Marie Kirstine Pedersen f. 9 Sep. 1934, Ferslev
+ Karen Christine Hansen f. 6 Mar. 1870, Søstrup, Holbæk, d. 21 Mar. 1927, Odense
|-
|-
| + Kristine Nielsen f. 24 Jul. 1900, d. 2 Sep. 1993, Allehelgen, København
| |-
|-
| + Judith Kathrine Christensen f. 28 Mar. 1904, Vor Frue Odense, Odense
| |-
| + Gudrun Elinor Nielsen f. 16 Okt. 1932
|-
Inger Rolsted Christiansen blev født 26.12.1938 i Rødby, er datter af smedemester Hans Christian Marius Christiansen og Gerda Elisabeth Rolsted Larsen.
Inger blev gift med Ole Pedersen den 26.12.1959 i Rødby.
Ingers egen Levnedsbeskrivelse:
Jeg har en bror Kurt Christiansen, der er født 11. mdr. efter mig. Der boede ingen børn lige i nærheden, så vi legede altid sammen.
Jeg startede min skolegang i 1. klasse på Rødby Borger-
Jeg har strikket og broderet meget. Vi gik ikke meget i byen, der skulle jo spares op til hus og hjem, desuden var der heller ikke mange muligheder i Rødby, der var én biograf, men ingen dansesteder for unge mennesker, bortset fra om sommeren, hvor der var Søpavillonen ved Rødby Havn.
Arbejdslivet.
Den 1. april 1955 efter realeksamen fra den samme skole, hvor jeg var startet i 1946, kom jeg i lære på kontoret på Højbygaard Sukkerfabrik i Holeby.
Ansættelsen foregik ved, at min mor og jeg cyklede til Holeby, hvor vi var til samtale, grunden til at min mor var med skyldes, at jeg kun var 16 år og derfor ikke myndig. På daværende tidspunkt var myndighedsalderen 21 år.
Højbygaard Sukkerfabrik var en råsukkerfabrik. Råsukkeret blev sendt med jernbanevogne til Raffinaderiet Phønix i København, hvor det blev oparbejdet til hvidt sukker.
Højbygaard Sukkerfabrik havde sin sidst kampagne i 1960.
Den 1. januar 1960 blev jeg overflyttet til Nakskov Sukkerfabrik. Ønsket om at komme til Nakskov var begrundet af, at jeg var blevet gift, og min mand havde fået arbejde i Nakskov.Selvom om det er mange år med kontorarbejde i samme firma, har de været utrolig spændende, der er sket en stor udvikling også inden for dette område.
Eksempel: Indvejning af sukkerroerne skete i 1955 på papvejebilletter, hvor tallene blev trykt ned i, tallene herfra blev tastet ind på en bogholderimaskine. Senere gik man over til hulkort, der blev registreret på Hovedkontoret, og i dag foregår disse ting på EDB.
Indenfor kontormaskiner er der også sket en stor udvikling som f.eks. alm. skrivemaskine el skrivemaskine computer
Fotokopier blev i min læretid lavet som fotografier med fotovæske, dvs. først en negativ, så en positiv og herefter i et tørreapparat.
I 1955 var arbejdstiden fra kl. 08.00 -
I læretiden, der varede 3 år, gik jeg på Handelsskolen i Rødby to gange om ugen fra kl. 14 -
Breve til Hovedkontoret blev dengang underskrevet med "Ærbødigst".
Jeg har gennem de mange år arbejdet sammen med mange forskellige mennesker.
På Højbygaard Sukkerfabrik, var der bl.a. udstationeret kontorpersonale fra Hovedkontoret i et halvt år af gangen, fordi de skulle se, hvordan det var at arbejde på en sukkerfabrik.
Jeg har arbejdet under 8 fabriksbestyrer/-
Jubilæum
Den 1. april 2005 havde jeg 50 års jubilæum, det var en dag, der bød på mange overraskelser.
Jeg blev hentet i limousine på min bopæl, og kolleger, familie og venner dannede flagallé, da jeg ankom til min arbejdsplads. Men et stort højdepunkt på dagen var, da direktør Mogens Granborg overrakte mig den kongelige belønningsmedalje.
Familie og interesser
Som privat person har jeg min familie, der består af min mand Ole Pedersen, som jeg har været gift med i 45 år, samt vores børn en datter og en søn, der begge bor her i Nakskov med deres familier, og de har beriget os med 5 børnebørn, der er i alderen fra 3 til 14 år.
Vi bor på Roarsvej i Nakskov i et 1. plans hus på en stille villavej kun 1 km fra sukkerfabrikken.
Af interesser har jeg mange:
Vi har 2 jagthunde, som Ole bruger til jagt, men de er også gode familiehunde.
Ole's jagt medfører muligheden for at lave spændende nye retter af vildtkød.
Jeg dyrker motion i form af cykling, svømning og gymnastik. I forbindelse med gymnastikken har jeg i år taget idrætsmærke "guld 10".
Desuden kan jeg lide at lave forskelligt håndarbejde såsom syning, strikning, broderi, maling af porcelæn, fremstilling af porcelænsdukker, og jeg kan lide at løse kryds og tværs og at arbejde med computeren.
Vores sommerferier har igennem 30 år gået til Schweiz på camping med telt.
Pensionisttilværelsen
Selvom jeg er gået på pension, har jeg stadig tilknytning til min gamle arbejdsplads. Tidligere var Nakskov Sukkerfabrik en del af Danisco, men nu er dette overtaget af Nordzucker, så nu hedder den danske afdeling Nordic Sugar. Jeg er fortsat medlem af funktionærforeningen, der holder minimum 2 arrangementer om året. Desuden bliver alle pensionister fra Nakskov Sukkerfabrik hver år i november inviteret på gule ærter i kantinen, hvor vi får at vide, hvordan indeværende roekampagne går.
Ca. 1 gang om året holder vi kvindelige kollegaer, det gælder både pensionisterne og de nyankomne ”tøseaften”, det er alletiders stadig at have kontakt.
En af mine beskæftigelser som pensionist er at være sekretær på Danmarks Sukkermuseum. Det er et lille hyggeligt museum, der ikke ligger mere end ½ km fra sukkerfabrikken. (jeg bor selv kun 1 km fra sukkerfabrikken)
På sukkermuseet udstilles mange ting, der er brugt igennem tiderne, der vises film, der omhandler sukkerroedyrkning, roeoptagning og levering af roer nu og i gamle dage.
Nogle modelbyggere er travlt beskæftiget med at lave en model af Nakskov Sukkerfabrik, som den så ud i 1972. Den første halvdel er færdig og udstillet. Hvis det har interesse, kan man gå ind på sukkermuseets hjemmeside www.sukkermuseet.dk
En formiddag om ugen hjælper jeg vores søn på kontoret i hans el-
Motion skal der også til, jeg går til vandgymnastik, gymnastik og træning på motionscenter.
Hjernegymnastik foregår ved at løse kryds og tværs.
Vi tager stadig på ferie hos vores venner i Schweiz, men nu flyver vi. Det er mere bekvemt, det går hurtigere og så er det billigere end færgebillet, benzin og hotelophold hver vej.
Børnebørnene er efterhånden store. De to er flyttet til København og en er i Faaborg. Men vores børn bor stadig her i Nakskov, det er rigtig dejligt.
Datteren
Ophavsmanden til tanken om at placere busten netop her, i nærheden af mindestenen for de tre omkomne fra Danmark Ekspeditionen, og den der førte forhandlingerne med Københavns kommune, var Scoresbysund Komiteens sidste formand, ambassadør Ebbe Munck, der desværre ikke fik lov til at opleve afslutningen af sit værk.
Den 12. oktober 1974 afsløredes en buste af polarforskeren Ejnar Mikkelsen på Langelinie i København.
Ved højtideligheden holdt Helge Larsen nedenstående tale på Scoresbysund Komiteens vegne, og for familien takkede Ejnar Mikkelsen's søn, Aksel Mikkelsen, som især fremhævede Iver Iversen og sin fars gode forhold til den grønlandske befolkning.
Bustens skaber, billedhuggeren Adam Fisher, der skænkede den oprindelige, lidt mindre buste til komiteen, skal også mindes på denne dag.
En tak skal rettes til bronzestøber Holger Rolsted, der har støbt denne buste, og til stenhuggermester Knud Andersen, som har æren af at have hugget soklen.
Arkitekt Allan Havsteen-
”Stræben” af Ib Braun. Støbt af Holger Rolsted
Ejnar Mikkelsen Skulptur på Langelinie.
Dokumenter angående Rasmus grenen.
Ved mit besøg på gården i Nyrup, hang denne gravtavle til venstre i portåbningen.
Niels Johannes Rolsted.
Niels var førstelærer i Kølkær ved Herning i 44 år og kirkesanger i Kølkær kirke i 56 år.
Niels Johannes tog initiativ til Søby Brunkulsmuseum, som åbnede i 1977.
I en pressemeddelelse i anledning af 40. Års jubilæet i 2017, understreges det at man går meget op i at leve op til respekt for de mennesker , der dels havde deres virke i Søby Brunkulslejer, dels stod bag oprettelsen af brunkulsmuseet.
Han har skrevet bogen Søby Klondyke, om forholdene i brunkulslejeren i Søby, og også skrevet en bog med titlen,
”Oplevelser fra 5. Måneders ophold på Herning Centralsygehus”. Den beskriver bl.a. Det uheld der kostede ham de 5. Måneders sygeleje, og hans kones liv.
I pjecen om Industriminder i Ringkøbing Amt, Skriver Søren Toftgaard Poulsen:
Brunkulsgravningens historie er langt fra tilfredsstillende beskrevet.
Det betydeligste værk er Johannes Rolsteds om Søby Brunkulslejer.
Bogen mangler dog i nedslående grad oplysninger om de mange entreprenører og deres virke.
Bent Rolsted arbejdede i mejerifaget fra 1943 – 1959. Fra 1959-
Fra 1966-
Her opbyggede han også skolens mediatek og beskæftigede sig med slagteri fagets historie.
Efter han gik på pension, har han været med til at etablere slagterimuseet i Roskilde. Derudover arbejder han med Midt-
Læs mere om slagteri museet Her
På plænen ved Mellemtorvet i Rødby står en skulptur, kaldet "Knælende mand" eller "Mand ved brønd". Skulpturen har ført en noget omskiftelig tilværelse!
Skulpturen i bronze er udført af kunstneren Vita Thymann, Roskilde. Og var en gave skænket af Byfestkomiteen i Rødby. Den blev afsløret den 29. November 1978 i haven bag Willers Gård (Vestergade 1), i forbindelse med indvielsen af Willers Gård som medborgerhus efter en omfattende restaurering.
Indvielsen startede med Byfestkomiteens formand, Bent Hansens afsløring af den skulptur, der var foreningens gave til kommunens borgere. Afsløringen skete i temperaturer, der nærmede sig frysepunktet, men den nøgne, knælende mand stod uanfægtet under Bent Hansens tale.
Bent Hansen sagde blandt andet: Med denne afsløring kan Byfestkomiteen leve op til sin formålsparagraf, at virke for byens forskønnelse, og han glædede sig over den placering, kommunen havde givet skulpturen. Derpå takkede daværende borgmester Carl Larsen for den smukke gave.
Kunstneren Vita Thymann takkede i sin tale for den gæstfrihed, hun havde mødt i Rødby og tilføjede: "I kalder skulpturen "Knælende mand". Min tanke med skulpturen var at udtrykke mennesket ved brønden. Her er vandet, og det er et livgivende element. Mennesket kan ikke leve af brød alene, ikke uden ånd og frihed."
Da området bag Willers Gård blev udstykket til andelsboliger i 2004, blev skulpturen, efter et ophold i kommunens materielgård, den 8. oktober 2006 genopsat på græsplænen ved Mellemtorvet.
Her stod den, indtil den blev stjålet i august måned 2010. Efterfølgende blev det afsløret, at figuren var blevet skåret i stykker og forsøgt solgt til omsmeltning. Dette lykkedes dog ikke for gerningsmændene, men ulykken var sket, og skulpturen kunne ikke repareres.
Heldigvis lå de originale støbeforme til skulpturen på loftet i Willers Gård, og ud fra disse kunne skulpturen genskabes.
Ved et større kunstarrangement blev skulpturen "genindviet" fredag den 7. juni 2013.
Skulpturen er støbt på H. Rolsted & Sønners Bronzestøberi A/S i Herlev.
Bronzefiguren ”Knælende mand” som igen står på plænen ved Mellemtorvet i Rønne
Mejerilærling i 1943-
Af Bent Rolsted, Svinninge
For de mange unge mænd der i 30'erne og 40'erne drømte om en uddannelse var det ikke altid så nemt af få drøm og virkelighed til at hænge sammen. Lærepladserne hang ikke på træerne. Forbindelser og økonomi vejede oftere tungere på vægtskålen end blot lysten. Bent Rolsted tænkte på flere ting, men det var mejerifaget, han havnede i.
Ud af skolen og hvad så?
Som alle andre drengedrømme om brandmænd, lokomotivførere og lignende idoler gik mine drømme som hos de fleste andre heller ikke i opfyldelse. Tiden var 1941, hvor jeg blev færdig med folkeskolen i april, skoleåret skilte dengang, så man startede i næste klasse en kort tid inden sommerferien.
Stedet var Ugerløse, hvor mine forældre havde slagteriudsalget, men da bilen pga. af krigen var klodset op, kørte far ikke vareture som tidligere, men arbejdede i skoven om vinteren og på mosen om sommeren. Mor passede butik med hjælp fra to piger i huset. Sommeren 1941 var jeg som næsten alle andre på mosen og vendte/røjlede tørv dog afbrudt af de ugentlige timer, hvor vi »gik til præsten« altså konfirmationsforberedelse.
Herefter hjalp jeg hjemme, indtil jeg i februar 1942 blev bydreng/medhjælp i brugsen, som skulle moderniseres og bl.a. havde flyttet et større isenkramlager, og da jeg igen luftede tanken om endnu en sommer på mosen, blev uddeler Mikkelsen forfærdet, da jeg var den eneste, der hurtigt kunne finde tingene på det midlertidige lager, hvilket resulterede i, at jeg blev der med en mindre lønforhøjelse, og ansættelsen varede til og med april 1943. Jeg blev godt nok tilbudt læreplads i brugsen, men »diskenspringer« var ikke lige sagen. Fra efteråret 1941 var min far og jeg derfor på stadig udkig efter læreplads som mekaniker, hvilket var vanskeligt, da langt de fleste biler stod på klodser. Det lykkedes dog at få tilsagn om en læreplads i Holbæk, men uden løn og helt for egen regning med ophold/tøj mv., hvilket familiens økonomi ikke kunne bære.
Andelsmejeriet Birkholm Tølløse
Mejerifaget var så alternativet. Jeg havde jo kigget en hel del på arbejdet i det lokale mejeri »A/M Birkholm«, som lå lige overfor vort eget hus. Desuden havde jeg prøvet mig lidt frem rent praktisk på »Grevinge Andelsmejeri«, hvor min onkel Magnus Fangholm var bestyrer. På grund af krigen, og de dermed usikre tider, var det bedst med en læreplads inden for en overskuelig afstand, hvilket vil sige en cykeltur på ca. 1 time -
I marts 1943 var der så en annonce i avisen om mejerilæreplads på mejeriet »A/M Sølyst« i Hvalsø og efter telefonisk aftale cyklede far og jeg til Hvalsø for nærmere aftale/ansættelse dvs. oprettelse af lærekontrakt.
Udstyret skulle være i orden
Der kom nu et par hektiske måneder, måske især for min mor med hensyn til arbejdstøj og andet udstyr. Man havde jo tøjrationering, og hvidt arbejdstøj var det umuligt at opdrive, men som ordsproget »Nød lærer nøgen kvinde at spinde«, fandtes der på løsninger.
Tante Mine på »Rolstedsminde« i Nyrup fremtryllede fra sin dragkiste et par store hørlærredslagener, som blev til to sæt arbejdstøj.
Den lokale bagerfrue hjalp til med nogle melsække, godt nok med smalle røde eller blå sidestriber. Heraf blev så både et sæt arbejdstøj samt hvide forklæder -
Disse høje klamper var lidt besværlige i starten, idet gulvene i mejeriet var slidte og ujævne, og med hensyn til de to sæt arbejdstøj i hørlærred kom en lidt vanskelig periode, idet hørlærred, der blev vådt kom til at stivne, således at man kom til at føle sig som en ridder i harnisk, men efter en del arbejde og mange gange vask, blev sættene mere medgørlige. Man havde dengang en fridag hver 14. dag, hvor jeg så cyklede hjem og fik vasket, så det kunne lige gå med tre sæt arbejdstøj.
Nedenstående er kun et kort uddrag af de 15 sider, som Bent Rolsteds første halvdel af hans erindringer består af, fundet i Slægtsforker biblioteket.
Det er mit håb at hans efterkommere ser det og evt. kan bidrage med anden halvdel, og en tilladelse til at bruge erindringerne.
Knud Nellemose(tv) Bronzestøber Holger (midt) og Erhardt Rolsted, diskuterer
Jens Otto Krag’s buste
Rasmus havde denne annonce i avisen i februar 1920.
Denne annonce havde Rasmus
i avisen oktober 1919
Annonce i avisen i 1946.
Carl Alfred Rolsted
Christian Villy Rolsted
Carl Alfred Rolsted f. 26 Dec. 1892, Døjringe, Munke Bjergby, Stenlille, Alsted, Sorø, d. Omkr 1972, København. Carl Alfred blev den 6. Nov. 1915 i St. Tåstrup kirke, med Ane Dorthea Sørensen f. 17 Apr. 1891, St. Tåstrup, Holbæk,, d. 16 Okt. 1926.
De fik 3 børn: Christian Villy, Gurli Alice, og Preben Gunnar.
Carl blev 2. Gang gift med Paula Nanny Larsen
De fik Mogens Palle.
En beretning om Villy og Dagmar’s Nomadeliv.
Jeg har tidligere skrevet om mine forældres liv, når jeg nu gør det igen, er det fordi jeg har fundet nogle gamle dokumenter der viser mine forældres nomadelignende tilværelse og deres kamp for et liv, et liv som ingen lever i dag, og knapt nok kender til, et liv som ofte omtales som ”de gode gamle dage.”
Der tales dagligt om manglende ressourcer til bl.a. skoler, vuggestuer, ældreområdet og hospitalerne, osv. Relevante problemer, som ligger milevidt fra de problemer de kæmpede med dengang, hvor det var en kamp blot at få et arbejde, eller at få et sted at bo, kamp for at få råd til indbo, og for at få tøj på kroppen, og ikke mindst til føden.
Problemer som mine forældre og mange andre dengang, selv måtte tumlede med dagligt, uden hjælp fra det offentlige, lige fra starten af 1900tallet til deres død.
Efterhånden som jeg dykkede ned i historien skete der det, at min slægtsforståelse fik et andet perspektiv.
Jeg har selvfølgelig været vidende om at slægtens stamfar Niels, var min 3 x tipoldefar, og at det var langt tilbage i tiden, men da det for alvor gik op for mig, at min morfar blev født lige efter 1. Slesvigs krig, kun fire år efter at slægtens stamfar døde, ja så virker det hel pludseligt meget mere nærværende.
o—o—o—o—o
Min morfar blev født i 1851 og havde fra ægteskabet med sin første kone, fået tre børn og fejret sølvbryllup med hende. Den bedrift gentog han sammen med min mormor, de fik dog seks børn, og nåede også at afholde sølvbryllup.
Morfar havde arvet gården efter sin far, sammen med jobbet som landmand var han også fisker. Han sad også i sognerådet på et tidspunkt og havde flere tillidsposter, han var i det hele taget en agtet mand.
Mor blev født i 1913 og blev døbt Dagmar Alvilda Madsen Pedersen, som den femte af i alt seks børn.
Hun og hendes søskende hjalp til i marken, ligesom mormor efter højst et par dage efter fødslerne, igen arbejdede i marken og i huset.
Det fremgår af to anbefalinger, at mor har tjent i Kysing i et år lige efter sin konfirmation og i halvandet år fra 1.11.1929 til 1.05.1931. På Kysing Lundgård har hun tjent fra 1.11.1931 til 10.11.1932, begge steder får hun de bedste anbefalinger.
Far blev født i 1916 og blev døbt Christian Villy Rolsted. Han mistede sin mor da han var ti år, og selv om der kom en husbestyrerinde i huset, måtte han i store træk klare sig selv.
Han begyndte at ryge da han var 13 år og fortsatte til sin død i 2004.
Han blev udskrevet fra Tåsingegade skole den 30. juni 1930. Fra 1.04.1931 til 1.11.1931 var han hos en gårdejer i Kr. Såby. Fra 1.11.1931 til 1.5.1933 var han hos smed Hans Andersen i Englerup, Kr. Såby. Fra 1.5.1933 til 1.1.1934 var han hos Gartner Jens B. Christensen i Islev pr. Brønshøj. Alle steder får han gode anbefalinger.
Den 24. maj 1934 påmønstrede han skibet ”Jan” som messedreng, men afmønstrede allerede den 30. marts 1935.
Der er en anbefaling fra K.A. Hartmann hvor han var fra. 14 marts til 28. maj 1937, hvor hans far var værkfører.
Far og mor mødtes en gang i 1937-
Deres første hjem var i maj 1939, Haveforeningen ”Lilie”, her jeg blev født i maj 1940. I august 1940 boede vi, Poppelgade 14. 4sal tv. Den 15. januar 1941 boede de i Mønsted Hus i Storenor, hvor far bl.a. arbejdede som fodermester på den nærliggende gård.
Den 30. maj 1942 boede vi i Strandmarks Kasernen i Rødbyhavn, her arbejdede far bl.a. som vejarbejder.
Den 14. november flyttede de til Søndergade 18 i Rødby, hvor min bror John blev født. Her arbejdede mor bl.a. i tørvemosen med at stable tørv.
Den 15. september 1944 flyttede vi ind hos mormor og morfar i Storenor Mark, Jylland. Her havde far forskellige jobs, bl.a. på nogle gårde. Et af stederne boede vi et stykke tid, inden vi kom til at bo i ”Poppelhuset” Norsmindevej 163, her blev tvillingerne Leo og Leif født.
I 1947 flyttede vi så til Husum på Smørumvej 37, hos fars søster og svoger.
I 1948/49 blev adressen så Strandmarks Parken Gl. Køgevej, og fra den 8. november 1950 var adressen Beringparken Gl. Køgevej 275 B. 2. Her blev min yngste bror Preben født i 1951.
Økonomien blev nu langsomt bedre medens vi boede i Hvidovre, og i 1952 besluttede far og mor sig til at købe en grund i Herlev og selv bygge et hus. Grunden kostede 5.000 kr. og huset skulle kunne bygges for 37.000 kr., vel at mærke et hus med kælder med bl.a. 2 værelse, en stueetage med 2 stuer, køkken, gang, entre og badeværelse og på første sal tre værelser.
Mange var skeptiske, hvordan kunne en arbejdsmand med 5 børn tro at han selv kunne bygge et hus, eller for den sags den sags skyld have råd til det. Men huset blev bygget, og medens det skete, boede vi på grunden i en gammel togvogn som far havde købt af DSB.
Alle gav vi et nap med og ikke mindst mor sled bravt i det, samtidig med at hun lavede mad og holdt orden på den meget beskedne plads der var i togvognen. Varmt vand var der ikke noget af, så vasketøjet blev skyllet i koldt vand ude på for perronen af togvognen, også om vinteren.
I løbet af 1953 blev huset færdigt og som mor sagde, var det det 13 sted de kom til at bo, og da 13 var mors lykketal ville hun ikke flytte derfra.
Mor fik hjemmearbejde med at sy hynder til havestole, og efterhånden kunne det mærkes at økonomien blev bedre, og haven, der var en gammel losseplads hvor men fandt alskens ting fra cykelstel til natpotter og rustne dåser, blev anlagt, og blev til en have som blev beundret af mange.
Der var nu sket det, efter at far havde haft et utal af arbejdspladser med vidt forskelligt arbejde, hvor der i flæng kan nævnes alt fra arbejdsdreng, arbejdsmand, vejarbejder, fodermester, metalsliber, drivhusmaler, gartnermedhjælper, specialarbejder hos DSB mmm, så havde de købt et selvbetjeningsvaskeri i Herlevhuse, her arbejdede de nu begge to, men de var nu blevet selvstændige.
Det slidsomme liv begyndte at sætte sine spor på mor, bl.a. fik hun leddegigt som hun fik flere guldkure mod, før hun til sidst måtte lade først det ene, så de andet håndled operere stive, for at slippe fri af smerterne. Alligevel klarede hun alting i hverdagen uden at kny. Senere fik hun også nye hofter.
Forretningen gik godt, men maskinerne var efterhånden slidt op og skulle udskiftet.
Udgiften dertil var betydelig, og da der samtidig var en helt ny forretning ”Refina vask og rens” med egen bolig, til salg i Frederiksværk, ja så blev valget alligevel at flytte endnu en gang, nu til Frederiksværk.
Det skulle imidlertid vise sig at det heller ikke at blive det sidste bosted, for det endte med at de måtte opgive det hele og finde på noget andet. En kort tid arbejdede far på Stålvalseværket, men en mand der havde fået vasket hos mor og far, havde et lysstøberi med hånddyppede lys i Asserbo, han kunne godt bruge en mand og ansatte far.
De fandt så et hus i Nødebohuse, et anneks der hørte til et tidligere pensionat som nu brugtes til bolig for de mange Jugoslaviske arbejdere der arbejdede på Stålvalseværket.
Det hus lejede de i første omgang, og far begyndte sin karriere som lysestøber. I 1966 overtog far støberiet og drev det i to år fra adressen på Kastanievej i Asserbo. Driften af lysestøberiet gik så godt, at far og mor kunne købe det hus de havde lejet og sætte det i stand, bl.a. med en udvidelse af stuen og et nyt køkken og badeværelse.
Far og mor boede nu i flere år i deres hus i Nødebohuse, og efter at far gik på pension nød de virkelig livet i deres hus og have, så meget at de ikke ville væk derfra da det begyndte at knibe med at holde det i stand.
Hvorfor far og mor flyttede til Jylland i 1941, findes der ikke nogen officiel forklaring på, det kan have været på grund af krigen at de ville væk fra København, men det kan også have været for at få arbejde.
Da de flyttede til Rødby skyldtes det, at morbror Anker havde skaffet far arbejde ved noget vejarbejde på Lolland. Far blev tilmeldt Civilbeskyttelsesregistret og fik i 1944, en specialuddannelse ved Politiet og var dermed Civilbetjent. Her i Rødby blev min bror John født.
Da arbejdet på vejen blev standset, tog far på et tidspunkt alene til Jylland for at arbejde. Da de så fik tilbudt at kunne bo hos mormor og morfar, flyttede de så til Jylland.
På et tidspunkt overtog/købte de et hus på Norsmindevej og her boede vi til turen gik til Husum, her blev tvillingerne Leo og Leif født, og vi havde som jeg husker det en god tid her, hvor jeg bl.a. startede min skolegang, og nåede at gå i skole i fjorten dage, vi gik to klasser sammen og skrev på tavle med en griffel.
Da vi flyttede til Husum hos fars søster og svoger, kom vi for første gang til at bo et sted hvor der var et rigtigt badeværelse med WC, dog uden brusebad, og kun koldt vand i hanerne.
Mulighederne for at få arbejde var sikker blevet bedre nu hvor tiderne var blevet roligere.
Et langt live går mod enden.
I foråret 2001 blev far meget dårlig men ville ikke søge læge, først da jeg insisterede, hvorefter han omgående blev indlagt på hospitalet, for første gang i sit liv.
Far lå på hospitalet i omkring en måned uden den store fremgang. Da han fik lov at komme hjem i påsken, skete der en stor ændring, og det gik derpå så godt fremad, at han kort efter blev udskrevet fra hospitalet.
Desværre opstod der problemer med mors ene hofte, hun havde ellers tidligere, efter utallige hofteskred, fået sat en slags ”Låsering” ind, således at hoften ikke kunne skride ud. Men der var jo ikke megen sund og stærk knogle at sætte den fast i, så det gik altså galt igen.
Til sidst havde mor det så dårligt at far ikke kunne klare det, så hun kom på plejehjem. Den 4. juli 2003, døde mor efter en sidste måned, der både var uværdig og ikke særlig rar for hende, far, eller familien.
Efter mors død gik der kun kort tid inden far også kom på plejehjem, for han kunne ikke rigtig tage sig sammen til noget. Han levede ligesom i en anden verden og jeg tror egentlig der gik et halvt år før det rigtig gik op for far, at mor ikke levede mere.
Efter den tid begyndte det gradvist at gå ned af bakke for far, han mistede lysten til at leve og blev på alle måder passiv.
Far blev indlagt flere gange bl.a. med lungebetændelse, og også et par gange med dehydrering, hvor hospitalet direkte udtalte deres kritiserede af, at de skulle tage imod en patient fra et plejehjem pga. dehydrering.
Fars livslyst var nu brugt op, og han døde den 29. april 2004.
Richardt Rolsted
Christian Villy Rolsted, Arbejdsmand f. 13 Jun. 1916, Store Tåstrup, Holbæk, d. 29.04.2004, Hundested Plejehjem. Han blev gift den 6. Maj 1939 med Dagmar Alvilda Madsen Pedersen f. 2 Feb. 1913, Storenor Mark, Malling, Århus, d. 04.07.2003, Hundested Plejehjem.
De fik 5 børn: Richardt, John, Leo, Leif og Preben.
Når jeg har valgt at skrive nedenstående om mit liv, er der to grunde til det:
For det første har jeg ofte opfordret slægtens medlemmer til at skrive noget om deres liv.
Der findes flere beretninger om slægtspersoner, der har haft et liv som har givet dem omtale i medierne. Det er derimod småt med fortællinger om det ”almindelige” liv som de fleste trods alt lever.
Den anden grund er den, at jeg har været på en arbejdsplads, der er den eneste af sin art i Danmark, og ligger i Danmarks første og ældste industriby, den hed dengang, Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk, og heder ”Dansteel” i dag.
Richardt Rolsted.
80 begivenhedsrige og spændende år.
Jeg blev født i København, og har som det også fremgår af mine forældres Nomadeliv, boet ca. 12 steder inden jeg flyttede hjemmefra, siden har jeg boet 5 steder mere så det bliver til 17 i alt.
Når man bor så mange steder i sin opvækst, kan det ikke undgå at indvirke på ens liv.
Jeg har bl.a. gået i fire skoler plus handelsskolen, og bortset fra handelsskolen, har det ikke givet mig den bedste start på tilværelsen
Hvis man ikke har de bedste forudsætninger, må man takle tilværelsen som den nu former sig, hvilket vil sige, at man må forsøge at få det bedste ud af den tilværelse man har fået. Når ens forældre så har gjort hvad de kunne for at man har fået en god og ordentlig opvækst, er man også godt hjulpet på vej.
Trods tilbud om lærepladser hos hhv. en elektriker og et VVS-
Efter læretiden hos en købmand og soldatertiden, hvor jeg blev korporal, blev jeg gifte i 1961 og vi fik vores første barn i 1963, på det tidspunkt havde vi købt en grund og indrettet sommerhuset på 18m2 til vores første hjem.
Derefter byggede jeg 40 kvadratmeter til huset, der på det tidspunkt lå i et sommerhusområde, men da det senere blev helårsområde, fik vi bygget 60 m2 med kælder, mere til huset. Medens vi byggede, arbejdede jeg som arbejdsmand på den vej hvor vi boede, så var det nemt at komme hjem og arbejde på huset, når vi ikke arbejdede på vejen på grund af vejrlig.
Allerede i 1968 flyttede vi imidlertid til Hundested til en gammel firelænget gård, dvs. den ene lå i ruiner men blev bygget op, samtidig med at resten efterhånden blev restaureret.
Inden vi flyttede, havde jeg arbejdet på hhv. en virksomhed som lavede komponenter til radio og fjernsyn, i to købmandsforretninger, og på to forskellige lagre.
Efter otte år med konstant arbejde på gården, flyttede vi til et tre år gammelt hus i Hundested.
Her boede vi i 17 år, hvor jeg en tid arbejdede på to forskellige lagre og en tømmerhandel.
På et tidspunkt arbejdede jeg for min far, der havde en lysvirksomheden ”Asserbo Lys”, i nogle af gårdens bygninger.
I 1979 blev jeg ansat på Det Danske Stålvalseværk, på produktionskontoret, hvor jeg ved hjælp af EDB udlagde rå-
Da jeg blev Edb-
Dengang talte man om et par Megabyte når det drejede sig om internt lager, og man var lige begyndt at tale om Gigabyte for eksternt lager, som fyldte lige så meget som et to fløjet klædeskab, og dem havde vi et par stykker af.
En standart Pc til privatbrug har i dag som standard 8 megabyte internt lager og det eksterne lager er på 1 terabyte, altså det samme som 1.000 Gigabyte.
For at jeg også skulle få lidt kendskab til programmering foreslog min chef, at jeg lavede et program til Gymnastikforeningen Hundested, som skulle kunne håndtere medlemsregistreringen og kontingentregnskabet, selv om det var i småtingsafdelingen, gav det et indblik i programmering.
Senere konverterede jeg det til PC-
Efter yderligere halvandet år blev der antaget en yngre man med EDB-
Det var også et job hvor fejl betød, at der ikke var fyraften før alt kørte igen. De to hårdeste tørn jeg har været ude for var på hhv. 25 og 31 timers arbejde i træk.
I 1993 blev EDB afdelingen omstruktureret.
Forinden var der blevet antaget en ung ingeniør som skulle tage sig af produktionssiden, medens min chef fortsat skulle tage sig af den administrative side. Da denne person troede at han var guds gave til menneskeheden, og var svær at samarbejde med, valgte min chef at sige op.
Herefter blev der omstruktureret i EDB afdelingen og jeg blev for første gang i mit liv fyret, men blev straks ansat i et andet job og kom til at arbejde på laboratoriet i El-
Det Danske Stålvalseværk kom efter konkursen i 2002, til at hedde ”Dansteel”.
Det var en fantastisk arbejdsplads med store muligheder for avancement og uddannelse for medarbejderne, bl.a. blev man tilbudt Merkonomuddannelse.
Til gengæld var lønningerne desværre ikke særligt høje på værket, det betød at når folk havde fået en vis erfaring, så søgte mange af de dygtigste hen til andre firmaer hvor lønnen var højere.
Selv har jeg været på messer i Tyskland, på mange Edb-
Da jeg blev ansat i 1979, var der omkring 2.000 ansatte på værket, blot få år tidligere var antallet over 3.000. Dengang var den gamle vittighed om, ”hvor mange arbejder der her”, hvor svaret er, ”åh! sådan cirka halvdelen”, ikke blot en joke. Mange der mødte ind om morgenen startede med et par bejlere, for derefter at gemme sig så meget som muligt i løbet af dagen. Da jeg forlod værket i 2002, var der omkring 900 medarbejdere der producerede den dobbelte mængde.
Da jeg skulle finde veje til kabelføring til EDB-
At det i flere tilfælde var for at sove en rus ud, er der ingen tvivl om, stålværket var på et tidspunkt Nordsjællands største værtshus. Man mødtes f.eks. i kantinen og drak bejlere og hyggede sig, både før og efter arbejdstid, og det skete også at der kom kollegaer, som havde fri.
På et tidspunkt skrev man i det interne blad ”Stålglimt”, at der var komet en ny alkoholpolitik.
Jeg blev ærlig talt noget forarget over den melding, for en ny politik kræver at man har haft en gammel, og hvis man havde en sådan, var den i hvert fald ikke blevet håndhævet.
Ny eller gammel, så var det på høje tid at man tog fat på problemet, for selv om det naturligvis ikke var alle der drak uhæmmet, så var dem der gjorde, dårlige og skadelige eksempler for svagere sjæle. Personlig kendte jeg en ung mand der simpelthen fik ødelagt sit liv på grund af druk på værket.
Da jeg blev fyret fra Edb-
Man havde simpelthen ingen i ledelsen der vidste noget om EDB, derfor var det bydende nødvendigt, at man havde en Edb-
Jeg fortalte også om flere eksempler på, hvordan projekter der var blevet startet fordi de nye unge ingeniører havde fået overtalt deres respektive chefer til at investere i specielle Edb-
Det er næppe sandsynligt at min mening har været årsag til den ændring der skete senere, hvor Edb-
Jeg har flere gange siden tænkt på, at man kan sammenligne mine iagttagelser med det offentlige system i Danmark.
Her har man indført en masse EDB, som nu hedder IT, uden at man har nok kompetente ledere til at styre et system, som i princippet ”kan alt”, hvis man altså opstiller de rette krav på det rette tidspunk. Den manglende kompetence forhindrer i vid udstrækning, at systemerne bliver effektive og sikre nok.
I 1993 byggede jeg selv et nyt hus i Hundested, fordi min kone var syg, og kunne ikke komme på første sal i det hus vi havde, desværre fik hun kun fem år i det nye hus før hun døde i 1998.
Man kan sige om mit liv indtil da, at jeg havde haft en meget omvekslende tilværelse.
Men jeg kan også sige, at det var en interessant og spændende tid, hvor jeg bl.a. også fik to børn, og det var en tid hvor jeg lærte en masse om mange ting.
I den fritid jeg har haft, har jeg bl.a. været kasserer i forskellige bestyrelser.
Jeg har sammenlagt siddet 16 år i bestyrelsen for Gymnastikforeningen Hundested, i samme periode sad jeg 4 år i Sports Unionen, derefter har jeg siddet i en Grundejerforening i 5 år, heraf et år som formand.
Jeg har været med til at stifte Hundested Tværpolitiske liste hvor jeg var kasserer i 4 år, heraf et år som både formand og kasserer, så jeg mener jeg har aftjent min pligt angående frivilligt arbejde.
Siden 2002 har jeg engageret mig i slægtsforskning der resulterede i udgivelsen af en slægtsbog i 2010, og senere en i 2015, og senest har jeg ændret hjemmesiden til en Online Slægtsbog.
Jeg var så heldig at finde en ny livsledsager og blev gift igen i 2001, siden har vi rejst rundt i verden og fået et godt indtryk af andre kulturer og landskaber, samtidig med at vi har fået en masse gode oplevelser.
Efter at vi nu ikke længere rejser ud i den store verden, har vi helliget os Norge, Sverige, og Nordtyskland og selvfølgelig de mange skønne steder i Danmark.
Når vi har været rundt i landet og søgte oplysninger om hvad der var værd at se, fandt jeg ud af at det ville være en stor hjælp hvis man via sin smartphone kunne gå ind og se hvad den enkelte by havde at byde på. Jeg oprettede derfor siden www.visithundested.dk for at vise hvordan det kunne gøres, desværre var, og er der, ikke den store opbakning til ideen fra byen og dens handlende.
Richardt Rolsted.
Carl Alfred blev oprindelig uddannet skorstensfejer, og blev som mester ansat som skorstensfejer i Stenmagle kommune.
Senere blev han fabrikant, og lavede bl.a. sæder til automobiler.
Klik på foto for større billede og tekst